Politiet efter syrebombe: »Ingen grund til at være nervøs for at samle flasker op«

En helt almindelig fredag morgen udviklede sig på et splitsekund til et mareridt for gravermedhjælper Sanne på Fruering kirkegård.

Som så mange gange før samlede hun en smidt sodavandsflaske op, men denne gang fik det fatale følger. Sanne når blot at konstatere, at der er en mørk væske i flasken, og at den buler ud i bunden, så eksploderer flasken op i ansigtet på hende.

Flasken var en hjemmelavet syrebombe skabt af ingredienser, som findes i enhver almindelig husholdning efter en opskrift, der florerer på sociale medier. Opskriften er så banal, at selv børn kan fremstille bomben.

Når ingredienserne blandes, sker en kemisk reaktion, hvor der udvikles gasser, og trykket i flasken stiger så voldsomt, at flasken eksploderer.

Derfor sprang syrebomben først i det øjeblik, Sanne samlede den op. Hun fik syre i øjnene, som beskadigede hendes hornhinder. Havde hun ikke haft sine briller på, havde hun mistet synet. Heldigvis var hun godt klædt på med kasket, høreværn, handsker og hættetrøje, og derfor fik hun kun få ætsninger på huden.

Sanne er ikke hendes rigtige navn, men hun ønsker at være anonym, og derfor kalder vi hende Sanne i artiklen.

Kæmper stadig

Nu er der gået seks uger siden ulykken, og Sanne er stadig mærket af oplevelsen. Selvom det går fremad med skaderne på hendes øjne, har hun fortsat problemer, især med det ene øje.

Efter en periode, hvor hun var fuldtidssygemeldt, er Sanne tilbage på arbejde, men på nedsat tid.

»Jeg er så småt startet op på job igen, men psyken er noget påvirket, og jeg er langt fra tilbage på fuld tid. Det håber jeg kommer med tiden,« fortæller hun.

»I næste uge starter jeg hos en krisepsykolog, og jeg håber meget, det vil hjælpe mig helt tilbage til mit gamle jeg.«

Oplevelsen med syrebomben har fået personalet ved Fruering kirkegård til at sende en advarsel videre til deres kolleger på andre kirkegårde om at være varsomme, hvis de finder flasker med mørkt indhold.

Ulykken blev meldt til politiet, der bekræftede hændelsen over for avisen, da vi skrev om Sanne i starten af oktober. Af hensyn til den videre efterforskning ville man på det tidspunkt ikke kommentere yderligere på episoden.

»Vi tager sagen alvorligt og efterforsker den nærmere,« lød det fra pressekoordinator Niels Christian Bastholm fra Sydøstjyllands Politi.

Vi spurgte også politiet, om man havde kendskab til andre ulykker med syrebomber, om det er et voksende problem og om folk skal lade være med at samle flakser op, hvis der er mørke væsker i.

To tilfælde i år

Nu er vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen vendt tilbage med svar. Ifølge ham er politiets tese, at det primært er unge mennesker, der står bag syrebomberne.

»Vi kender til andre episoder med syrebomber, men ikke nogen, der er lige så alvorlige som den i Fruering,« konstaterer vicepolitiinspektøren.

Han forklarer, at der løbende kommer anmeldelser, men at der ikke er en særskilt kategori for syrebomber.

»Jeg har undersøgt, hvor mange anmeldelser, vi har modtaget i år. Indtil nu er der kun registreret to tilfælde i hele Sydøstjyllands politikreds. Tallet skal tages med et forbehold, for det er lidt diffust, når man finder rester af en flaske, om den har været brugt til en syrebombe eller ej. Under alle omstændigheder er det meget alvorligt, og vi efterforsker episoderne så godt, vi kan,« understreger Finn Ellesgaard Nielsen.

Selvom det fik alvorlige konsekvenser for Sanne at samle en flaske med en mørk væske op, mener han ikke, det giver anledning til en generel advarsel.

Hold øje med indholdet

»Med det trods alt lave niveau af anmeldelser, mener jeg ikke, der er belæg for sådan en advarsel. Vi vil ikke skabe unødig utryghed. Folk skal ikke være nervøse for at samle flasker op,« understreger han.

Heller ikke, hvis der er en mørk væske i flasken?

»Det er svært at give gode råd, for i de fleste tilfælde med den slags syrebomber, eksploderer de jo med det samme. Det er atypisk, at det ikke sker. I langt de fleste tilfælde er det flasker, der er eksploderet, der findes rester af, og dem er der ingen grund til at være nervøse for,« forklarer Finn Ellesgaard Nielsen.

»Men folk skal naturligvis reagere, hvis de finder en flaske, de synes, ser mistænkelig ud. For eksempel hvis låget er tapet fast, hvis der er noget inde i flasken ud over væsken eller hvis flasken buler ud i bunden. Så vil jeg gerne opfordre til, at man kontakter os,« siger vicepolitiinspektøren.