Fortsæt til indhold

Skole evakueret af »udefinerbar og ubehagelig lugt«

Østjyllands Politi oplyser, at man er færdige på stedet.

Krimi
am

Hasle Skole i det vestlige Aarhus blev onsdag eftermiddag evakueret.

Det skriver Østjyllands Politi på X.

»Sammen med brand og redning har vi været til stede på Hasle Skole, hvor vi kl. 13.24 modtog en anmeldelse om en udefinerbar og ubehagelig lugt, der kunne minde om gas.«

»Skolen blev evakueret, og alle elever fulgt udenfor, mens sagen blev undersøgt nærmere,« skriver politiet.

Alt tyder dog på, at ingen har været i fare på grund af et gasudslip på skolen. For ifølge politiet har der højst sandsynligt blot været tale om en peberspray, som man har kunnet lugte på skolen.

»Og det er ikke myndighedernes vurdering, at nogen har været udsat for sundhedsfare,« skriver Østjyllands Politi, der samtidig også oplyser, man er færdige på stedet.