Fortsæt til indhold

Fire drenge generede politiet under færdselskontrol i det vestlige Aarhus

19 personer fik i alt 31 sigtelser.

Krimi

Østjyllands Politi foretog torsdag aften en færdselskontrol i det vestlige Aarhus, og det resulterede i, at 19 trafikanter blev sigtet for forskellige – i alt 31 – overtrædelser af færdselsloven.

Blandt de sigtede var fire teenagedrenge, som generede nogle betjente, da de var i gang med at undersøge et køretøj.

Tre af dem kørte på knallert, mens en kørte på el-løbehjul.

Betjentene fik assistance af nogle kolleger, og alle fire drenge blev standset.

Det endte med flere sigtelser, blandt andet for at have tunet knallerterne, og de tre drenge måtte trække hjem.

El-løbehjulet blev taget med til nærmere undersøgelse, da politiet mistænker, at det også kan være tunet.