31-årig gemte sig bag låst dør da nabo trak en kniv
Natten til mandag opstod der strid mellem to naboer.
jro
Østjyllands Politi rykkede natten til mandag klokken 00.21 ud til en adresse i det centrale Aarhus, hvor en 25-årig mand skulle have truet en 31-årig nabo i opgangen med en kniv.
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Ifølge anmeldelsen, var der opstået uenigheder mellem naboerne, og den 25-årige havde pludseligt hentet en kniv, som han havde truet den 31-årige mand med.
Naboen fik lukket og låst døren, og politiet blev tilkaldt. Da betjentene kom frem, blev den 25-årige anholdt og sigtet for trusler på livet.