Fortsæt til indhold

To personer overfaldet med bat og kniv – nu leder politiet efter Mohammed

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser en person, man mener muligvis kan befinde sig i det midtjyske.

Krimi
am

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser Mohammed Baraa Al Hamdo Al Hasan i forbindelse med et voldeligt overfald begået den 17. september 2025 på Skyttens Vej i Holbæk.

Her blev to personer overfaldet med kniv og bat af flere gerningsmænd.

Det skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

En person blev den 20. januar i år sigtet og varetægtsfængslet i sagen.

I forbindelse med sagen har politiet forgæves søgt efter Mohammed Baraa Al Hamdo Al Hasan, der beskrives som: mand, 25 år, ca. 183 cm høj, almindelig af bygning, sort hår, sort fuldskæg.

Han formodes at opholde sig i det midtjyske eller i området omkring Holbæk, skriver politikredsen.

Politiet betegner ikke Mohammed Baraa Al Hamdo Al Hasan som værende farlig, men opfordrer alligevel borgere, der har viden om hans færden, til at kontakte 114 i stedet for at tage personlig kontakt.