Indbrud i boliger på naboveje
Indbrud er sket indenfor samme tidsrum.
jr
Østjyllands Politi oplyser i dagens døgnrapport, at der er begået et indbrud i et privat hjem på Holmelundsvej i Søften.
Indbruddet er sket i tidsrummet mellem torsdag 19. marts kl. 10.30 og mandag 23. marts kl. 14.
For et par dage siden oplyste politiet, at der havde været indbrud i en bolig på Neptunvej, der er nabovej til Holmelundsvej i Søften. Dette indbrud blev begået på et tidspunkt mellem fredag 20. marts kl. 16 og lørdag 21. marts kl. 12 – altså indenfor samme tidsrum som indbruddet på nabovejen.
I forbindelse med indbrud i private hjem oplyser Østjyllands Politi kun, hvornår de er begået, og på hvilken vej.