Fortsæt til indhold

25-årig havde 46 flasker med lattergas i sin bil

Politiet spottede ham, da han steg ud af en bil i det vestlige Aarhus.

Krimi
ceb

En politipatrulje fik søndag aften klokken 21.50 øje på en mistænkelig person, der steg ud af en bil på Bispehavevej i det vestlige Aarhus og fortsatte ad et stisystem ved vandtårnet.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Patruljen rettede henvendelse til personen, der viste sig at være en 25-årig mand.

Under ransagning af mandens bil fandt betjentene flere kasser med lattergas.

I alt 46 flasker lattergas blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation og destruktion.

Politiet beslaglagde derudover nogle tusinde kroner i kontanter, som formodes at stamme fra salg af lattergas.

Den 25-årige blev sigtet for at have overtrådt loven om lattergas.