Båd brød i brand midt på vandet
Fredag aften udbrød der brand i en båd ved Skanderborg
Fredag aften klokken 21.34 blev Østjyllands Brandvæsen kaldt til Sølystvej i Skanderborg.
Meldingen lød på ”Brand-skib ved kaj”.
»Båden fik motorstop, begyndte at ryge og blev trukket ind af en anden båd,« siger Finn Ellesgaard, vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi.
Han oplyser videre, der kun var tale om en mindre brand, som brandvæsenet fik styr på.
Som det fremgår af billeder og Facebook-opslag lagde brandvæsenet en flydespærre ud.