Fortsæt til indhold

Politi og brandvæsen afholder øvelse på Aarhus Havn

Ifølge politiet bør den massive tilstedeværelse på havnen ikke påvirke offentligheden.

Krimi
jro

Østjyllands Politi og ”øvrige” myndigheder afholder mandag mellem klokken 10 og klokken 13 øvelse på havnen i Aarhus.

»Der vil i forbindelse med øvelsen være synligt beredskab fra blandt andet politi og brandvæsen til stede i området omkring Ceylonvej og Oliehavnsvej på Aarhus Havn,« skriver politikredsen i en pressemeddelelse.

Politiet forventer ikke, at øvelsen vil påvirke offentligheden.

»Man kan tage det helt roligt, hvis man ser myndighedernes aktivitet i området, da der blot er tale om en planlagt øvelse,« understreget Østjyllands Politi.