Død mand er identificeret
Manden var sidst set i live på Samsøfærgen.
Den person, som fredag morgen i sidste uge blev fundet død i vandet lidt nord for Samsø, er nu blevet identificeret.
Det oplyser Østjyllands Politis kommunikationsafdeling til Din Avis.
»Der er tale om en 67-årig mand fra Aarhus, som siden starten af juni har været meldt savnet.«
»Der er ingen indikationer på, at han har været udsat for en forbrydelse, og Østjyllands Politi betegner episoden som en ulykkelig hændelse,« skriver politiet.
Den afdøde var sidst blevet set i live ombord på Samsøfærgen og ikke på Molslinjen, som det ellers tidligere var blevet meldt ud.
De pårørende er underrettet, og Østjyllands Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen.