Fortsæt til indhold

Politiet fandt heroin, kokain og kontanter på adresse i Risskov

En mand blev anholdt og sigtet for narkosalg.

Krimi
ceb

En politipatrulje rettede tidligt torsdag morgen henvendelse på en adresse i Risskov, hvor der angiveligt blev opbevaret narko.

Betjentene bankede på døren omkring klokken 6.30. Da en 42-årig mandlig beboer åbnede døren, blev de mødt af en kraftig lugt af hash, og den 42-årige blev sigtet for besiddelse af narko.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Under en efterfølgende ransagning af adressen fandt politiet mere end 100 gram heroin, nogle få gram kokain og rester af skunk, som blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation og destruktion.

Under ransagningen fandt politiet desuden flere titusinde kroner i kontanter, som formodes at stamme fra salg af heroin, og de blev derfor også beslaglagt.

Den 42-årige mand blev derfor også sigtet for besiddelse af narko med henblik på videresalg.

Han blev anholdt og taget med på stationen til nærmere afhøring, inden han senere på eftermiddagen blev løsladt.

Se video: