Præst: "Vi skal sænke dørtærsklen til kirken"

Der var begravelse i Skibby Kirke, og sognepræst, Thomas Gotthard, havde lige holdt den sørgeligste prædiken nogensinde, alle var i dyb sorg. At se hvordan den ældre mand stod ved kisten, lammet af sorg over at have mistet sin elskede hustru igennem et lagt liv ramte uundgåeligt den unge præst.

"Jeg var nødt til at løbe en lang tur om aftenen, og det var min måde at få det ud på. I mit job som præst møder man folk i den dybeste sorg. Det er en svær opgave som ung præst at håndtere professionelt, for man kan ikke undgå at blive påvirket. Men en del af jobbet er netop, at kunne håndtere en rigtig sørgelig bisættelse kl. 11 for derefter at have bryllup klokken 13."

Har kun været færdig et år

Det er nøjagtigt et år siden, at 33-årige Thomas Gotthard tiltrådte som Skibbys nye sognepræst. Han var lige blevet færdiguddannet og betragtede det som hans drømmejob, da han fik stillingen.

"Det er stadig mit drømmejob, men idealet af ens arbejde er jo hele tiden noget, der ændrer sig. Det første år har været et år, hvor jeg har skullet lære en masse. Min forgænger har lagt et fundament, som jeg kan bygge videre på, og det har været fantastisk at overtage noget, der er velfungerende. Det er nogle sko, som jeg skal forsøge at udfylde samtidig med, at jeg også skal vise, hvad jeg står for."

Thomas Gotthard mener, at man som præst skal være lidt af en multikunstner, for med jobbet følger en masse administrativt og organisatorisk arbejde, en åndelig del og en personlig del, som er integreret i jobbet. Men selvom han overtog en allerede velfungerende "forretning", så lægger han ikke skjul på, at han har masser af planer med kirken i Skibby.

"Min ambition er, at kirkeskattetyderne skal have mere for pengene herude. Folk bruger jo kirken ligesom et hospital. De kommer, når de har brug for den. Hvis rygterne siger, at det er et dårligt hospital, så flygter de. Derfor mener jeg, at jo flere driftige tiltag vi kan søsætte, og jo flere sprog vi kan tale, desto bredere rammer vi. Jeg ønsker, at folk i Skibby skal opleve, at kirken er for dem. Vi skal sænke dørtærsklen til kirken."

Kristendom er også fællesskab

Der er 3.100 mennesker i Skibby, som er medlem af Folkekirken. Det svarer til en medlemsprocent på ca. 90. Ifølge Thomas Gotthard er Skibby et meget forankret sted, hvor tendensen er, at mange ældre fra oplandet flytter til. Det er de trofaste kirkegængere.

"Til de almindelige gudstjenester er gennemsnitsalderen ret høj. Men jeg oplever også, hvordan hele byen bakker op, når der er konfirmation i kirken. Det er en folkets fest, derfor bliver der sat flag op langs hele hovedgaden. Når der er barnedåb, bliver der også festet. Her tager folk typisk hele familien og vennekredsen med. Men jeg kunne godt tænke mig, at kirken også blev foreningsbaseret, hvor man for eksempel lavede månedlige filmaftener med bla. Lars Von Trier. Eller at der var flere musikarrangementer. Det ville være oplagt på den måde at vise, at kirken også kan rumme den side. En del af kristendommen handler jo også om fællesskabet."

Thomas Gotthard kunne sagtens forestille sig, at kirken blev en integreret del af foreningslivet i byen.

"Efter kommunesammenlægningen er det især vigtigt, at man går med i foreningerne, hvis man vil være medbestemmende. Jeg er stor fan af Elværket og Rejsestalden, som er de kulturelle samlingspunkter i henholdsvis Frederikssund og Jægerspris. I Skibby har vi intet, derfor ville det i mine øjne være oplagt at samle en del af kultur og foreningslivet i Skibby Kirkes kommende sognegård. Ved fastelavn er der tøndeslagning flere steder rundt om i byen. Lad os da samle kræfterne og starte i kirken og derefter gå videre til fodboldbanen, bymidten eller noget helt tredje."

Præstegerningen lå ikke i kortene

Det har ikke altid ligget i kortene, at Thomas Gotthard skulle læse teologi. Han siger selv, at han som helt ung var noget af en rod.

"Som ung spillede jeg alt for meget rock-musik og festede godt og grundigt igennem. I mange år troede jeg kun på mig selv. Jeg døjede ofte med migræne og husker tydeligt, hvordan jeg en dag var på vej med s-toget og havde den værste migræne nogensinde. Der bad jeg til Gud. Jeg lovede ham, at hvis han ville fjerne migrænen, så ville jeg tro på ham resten af mit liv. Den forsvandt i samme øjeblik, og jeg oplevede, at bønnen havde en kraft."

Thomas Gotthard mener, at troen er en personlig ting.

"Hvad der er rigtigt for mig, behøver nødvendigvis ikke at være det samme for dig. Jeg har lige konfirmeret mine første konfirmander, og jeg blev kastet ud i det. Jeg kom jo lige fra studiet, og i september kom der 50 unge mennesker. De var fantastiske. De udfordrede mig, spurgte og kunne fortælle mig, hvis det, jeg sagde, ikke gav mening eller simpelthen bare var for kedeligt. Mange præster frygter at skulle undervise konfirmander, jeg føler stik modsat, at det er cremen ved dette job. Men jeg lærte også en masse. På et tidspunkt i forløbet lavede jeg en funky prædiken, hvor jeg talte de unges sprog og kom med elementer, som de vidste, hvad var. Men det var ikke optimalt for de ældre og trofaste kirkegængere, der søndag efter søndag kommer i kirken."

"Man kan ikke smide traditionerne ud i toilettet for at please nogle konfirmander. I stedet fandt jeg ud af, at jeg til kommende skoleårs konfirmander må lave nogle ungdomsgudstjenester."

Der er nu gået nøjagtigt et år, siden Thomas Gotthard blev præst i Skibby. Skal han se fremad, så håber han, at han i fremtiden kan føre nogle af hans mange planer for kirken ud i livet, og at han finder ballancen mellem jobbet som sognepræst og den mere private Thomas Gotthard.

"Jeg kan sagtens se mig selv her i kirken de næste mange år. Men jeg håber aldrig, at jeg synes, at alt er ok og på plads. Hvis ikke der er noget, der driver en, så er der et problem."