Fortsæt til indhold

The Powls i Kulturhuset

Kultur og byliv

Fredag 8. oktober kl. 20 er der koncert med The Powls i Kulturhuset Skanderborg.

Det festlige og fjollede rock-comedy-orkester The Powls gæster Kulturhuset på deres ”The World is not enough (enof)” turné.

The Powls har igennem de sidste 30 år raspet og grovslebet deres show, så man kan forvente en blanding vanvittige indfald, tvivlsom indpakning, tør humor og de største dansehits. Bandet har det som et erklæret mål at skabe fest, stemning og gang i den, hvor de end kommer frem.

The Powls består af Chefen alias Jørn Andersen, Cykelhandlersønnen alias Søren Vinkler, Greven af Camembert alias Phillip Alias P. og Polakken alias Anders Block.

Billetter til koncerten koster 175 kroner og kan købes på Kulturhusets hjemmeside.