Fortsæt til indhold

Naturen og klimaet er del af både musikken og arbejdslivet.

Maria Molde fra Brabrand er drevet af menneskers tab til naturen og vores manglende forhold til klimakrisen. Det skriver hun sange om.

Kultur og byliv

Maria Molde bor i Brabrand. Hun er optaget af menneskers tabte forbindelse til naturen, af klimakrisen og af, hvor vi egentlig er på vej hen som samfund og som mennesker. Så meget, at det både er hovedtemaet i hendes virke som musiker og sangskriver, såvel som i hendes arbejdsliv, hvor hun til daglig er en af Skanderborg Kommunes klimamedarbejdere.

Sangene kom til mig efter en længere orlov, hvor jeg opholdt mig i New York. Med min mandolin under armen tog jeg på eventyr for at blive en aktiv del af bluegrass miljøet derovre.
Maria Molde, klimasangskriver og klimamedarbejder

Det fortæller Maria om i en pressemeddelelse i anledning af udgivelsen af første ep med sit band Molde, som blandt andet indeholder nummeret ”Brabrand Trinbræt”.

Musiker og antroprolog

Maria Molde er både musiker og antropolog. Som antropolog har hun arbejdet med udviklingsprojekter i den fattige del af verden gennem hele sit arbejdsliv.

Det gik dog i stigende grad op for hende, at hvis vi skal løse nogle af verdens mest presserende problemer, bliver vi nødt til at kigge på vores liv i Danmark også.

Den måde vi forbruger, spiser og agerer på i Danmark, påvirker menneskers levevilkår i de fattigste dele af verden. Såvel som ødelægger naturen og klimaet omkring os.

Som klimakrisen trængte sig mere og mere på, blev Maria frustreret over at prøve at ændre tingene langt væk fra Danmark i stedet for at tage fat i de mest presserende ting, lige her hvor hun bor.

Hun skiftede derfor spor i sit arbejdsliv og flyttede fokus fra fattigdom i Afrika og Asien og begyndte i stedet at beskæftige sig med klima og grøn omstilling i en dansk kommune. Og hun begyndte at skrive sange.

Et nyt sangunivers

På trods af et langt liv som musiker og sanger ved siden af sit civile arbejdsliv, var sangskrivningen et nyt univers, der åbnede sig for den dengang 42-årige Maria. Teksterne, der begyndte at presse sig på handlede om den banale men dybe glæde ved at være en del af naturen. Og ikke mindst, hvad det gør ved både planeten og mennesker, når vi glemmer, at vi er der.

»Sangene kom til mig efter en længere orlov, hvor jeg opholdt mig i New York. Med min mandolin under armen tog jeg på eventyr for at blive en aktiv del af bluegrass miljøet derovre. Det simple tonesprog og iørefaldende akkorder fra både country og bluegrass virkede forløsende for min musik og alt det, jeg havde på hjerte,« udtaler Maria Molde.

Med afsæt i oplevelserne fra New York, samledes bandet Molde omkring Marias sangskrivning. Et band, der mødtes om en fælles kærlighed til folkemusikkens dybe rødder, og hvor medlemmerne hver især befandt sig et sted i deres musikalske liv, hvor de manglede noget nyt at rive i.

Resultatet blev et akustisk “stringband” efter amerikansk forbillede, men med danske tekster og nordiske toner.

»Moldes musik er skiftevis inderlig, legende, længselsfuld, sprudlende og i alle sammenhænge livsbekræftende.«

Maria Moldes lysende stemme er i front virtuost bakket op af Uffe Holmsgaard Eriksen på cittern og guitar, Jonathan Feig på violin og Jens Rosenberg på kontrabas.