Aarhusianske Hvalfugl spiller nøgen nichemusik med nerve

Ved et bord indenfor på Godsbanen, få skridt fra indgang 3A, sidder Jonathan Fjord Bredholt og Jeppe Lavsen med hver deres kop kaffe og en mobil fremme, de begge har opmærksomheden stift rettet imod. Da de får øje Århus Onsdags journalist pakker de mobilen væk, rejser sig næsten synkront og præsenterer sig hver især med navn og et nik.

Sammen med Anders Juel Bomholt, danner Jonathan Fjord Bredholt og Jeppe Lavsen den aarhusianske trio Hvalfugl. Både Jeppe og Jonathan er født i Aarhus og bor stadig i byen, mens Anders efter adskillige år med Aarhus som hjemby for relativt nylig valgte at rykke til København. Således har han denne tirsdag eftermiddag lagt den betroede opgave at repræsentere Hvalfugl i Jonathan og Jeppes hænder.

»Vi dannede Hvalfugl i... Ja... Hvornår var det?« Jonathan ser spørgende på Jeppe. Jeppe er stille. De har atter sat sig ned.

»Det er lige med at huske tilbage...,« siger Jonathan og grubler.

Jeppe tæller lydløst på fingrene.

»For syv år siden?« siger han så. Prøvende.

»Så må det være i 2015, vi dannede Hvalfugl. Det passer vist meget godt. Jeg har ikke noget bedre bud i hvert fald,« siger Jonathan med et skævt smil.

Jazzet og nordisk lyd

Et hurtigt tjek-op på pressemateriale og bandets hjemmeside slår det fast: Hvalfugl blev dannet i 2015. I Aarhus. På det tidspunkt havde de tre musikere kendt hinanden i nogle år og delt hinandens vision om at kombinere traditionerne fra nordisk folkemusik med jazzens æstetik på nye måder.

»Når man spiller instrumental musik, som vi gør, var der i hvert fald dengang en fælles konsensus i det aarhusianske musikmiljø om, at jazz kunne noget. Den nordiske folkemusik havde Anders og jeg dyrket sammen med andre unge i et virkelig nice miljø, så for os blev det det mest naturlige i verden at spille og komponere nordisk folkemusik og give den en jazzet vibe,« siger Jonathan og tilføjer:

»Desuden er begge mine forældre musikere og spiller østeuropæisk folkemusik. Klezmer for at være helt præcis. Det har nok også præget mig.«

»Tror du, det har spillet lidt ind?« Lyder det skælmsk fra Jeppe.

Jonathan griner.

»Det har nok spillet lidt ind ja,« medgiver han. Stadig med et smil om læben.

Også for Jeppes vedkommende var det omgangskredsen i det aarhusianske musikmiljø, der introducerede ham for nordisk folkemusik.

»Jeg begyndte at spille musik i teenagealderen - nok lidt som en form for teenageoprør. Dengang var det mest rockmusik og metal. Jeg var heldig at møde en række forskellige mennesker, der introducerede mig for andre typer musik. Heriblandt nordisk folkemusik, som fik taget i mig,« siger Jeppe.

Mange vil formentlig associere nordisk folkemusik med kædedans og stor festivitas. Elementer fra genren Hvalfugl ikke inddrager i deres musikalske univers.

»Der er flere elementer fra den klassiske folkemusik, vi ikke har med i vores musik. Det, vi har med, er de lyriske, sangbare melodier, som vi godt kan lide at give en jazzet klang. Derfor brander vi os heller ikke som en folkemusiktrio, der spiller nordisk folkemusik, men som Hvalfugl, der spiller Hvalfugl-musik,« forklarer Jeppe.

Uden noder og rytme

Siden Hvalfugl blev dannet i 2015, har trioen udgivet tre album, en EP og fem singler. Trioens seneste single “Når du glemmer, mindes jeg” udkom 14. januar i år. En melodi Jeppe Lavsen har skrevet med tanke på sin mormor, som døde sidste år efter flere års kamp med demens.

»Når jeg skriver instrumentalmusik, tager jeg udgangspunkt i en følelse eller en stemning. Sådan var det også med “Når du glemmer, mindes jeg”. Men jeg skal ikke tage al æren for nummeret. For når vi skriver numre, foregår det oftest sådan, at en af os skriver oplægget, og så mødes vi og øver og bliver enige om, hvordan melodien lyder bedst, når vi spiller sammen. Finpudsning og færdiggørelse af et nummer er vi altid sammen om. Sådan var det også med det her nummer,« understreger Jeppe.

Hvalfugls numre bliver komponeret på instrumenterne alene og aldrig nedskrevet på noder.

»Når vi komponerer musik, spiller vi os frem til en kombination af toner, vi synes lyder godt, og så tager vi den kombination med os videre. Vores musik har aldrig eksisteret andre steder end i det oplæg, en af os kommer med, og i det vi sammen gør med det. Det har aldrig eksisteret på papir. Det er en ret unik måde at være kreativ på, man får ligesom et instant output,« forklarer Jonathan.

Hvalfugls lyd er særegen. Kombinationen af jazzet og nordisk lyd er én ting. At melodierne ikke findes i nodeform en anden. Men noget atypisk har trioens ofte melankolske numre heller ingen rytme. Jonathan, Jeppe og Anders spiller henholdsvis piano, guitar og bas. Dermed optræder der hverken trommer eller percussion i deres numre.

»Vores musik består af guitar, klaver og bas. Der er mange toner, men ingen rytme. Det er et stort tonalt rum. Musikken bliver mere åben og stor, idet vi fletter ud og ind af hinanden i forhold til, hvem der har melodi, akkorder og bas,« siger Jonathan.

Fra fabeldyr til fugleart

I og med Hvalfugl er instrumental musik, har trioen ingen naturlig frontmand.

»I Hvalfugl er vi alle tre frontmænd. Eller ingen af os er. Alt efter hvordan man ser på det. Så da vi skulle vælge et navn til bandet, ville vi gerne finde et, der signalerede, at det var et fælles projekt, og som – fordi vores musik er instrumental - ikke var for konkret, men kunne skabe billeder. Og så kom vi på Hvalfugl,« husker Jeppe.

»Vores musik er meget et åbent landskab og har været det hele vejen. Det gør også, at det er meget forskelligt, hvad folk danner af billeder i hovedet, når de hører vores musik. På samme måde så vi for os, hvordan folk ville forestille sig det her fabeldyr, Hvalfuglen, helt forskelligt. Derfor følte vi, navnet passede godt til vores musik,« fortæller Jonathan.

Opfattelsen af Hvalfuglen som et fabeldyr, man kunne fantasere videre på, havde Jonathan, Jeppe og Anders, indtil de for nogle år tilbage blev inviteret til at deltage i en quiz i et radioprogram.

»I den quiz fandt vi ud af, at der faktisk findes en sjælden Hvalfugleart på Antarktis. Det vidste vi ikke. Det kunne man selvfølgelig have googlet, men... Uanset er det ikke den art, vores navn refererer til....« Jonathan smiler skævt. Det samme gør Jeppe.

Hjemmebanefordel i Aarhus

30. januar skød Hvalfugl deres vinter-/forårsturné i gang. En turné som blandt andet bringer dem til spillestedet Train i hjembyen Aarhus 9. februar. Her spiller trioen dobbeltkoncert med et andet aarhusiansk band; Abekejser.

»Det bliver mega fedt at komme ud at spille igen efter en lidt kedelig periode på grund af – ja, “det unævnelige”. Der hvor vi er allerbedst er, når vi er ude at spille live, og vi glæder os til igen at kunne dele den oplevelse med publikum,« siger Jeppe.

Jonathan nikker enigt og siger:

»Vi håber, folk kommer og er lige så hungrende efter at opleve musikken, som vi er efter at spille den. Vi har ikke spillet på Train før, så det bliver spændende. Det er et stort sted med et stort anlæg, som det bliver sjovt at høre vores musik på!«

Med flere års erfaring fra livescenerne mærker Hvalfugl-drengene ingen nervøsitet over at skulle på scenen og levere live hele 14 gange i løbet af de næste par måneder.

»Vi er ikke nervøse. Men vi er da spændte på at skulle levere vores nye sæt helt nye steder, vi ikke har spillet før. Der er jo nye omstændigheder på hvert nyt spillested, vi kommer. Men fungerer det hele til lydprøven, har vi fuldstændig ro i maven,« forsikrer Jonathan.

For Hvalfugl er der noget helt særligt ved at spille i deres fælles hjemby, Aarhus.

»Det plejer at være fedt at spille i Aarhus. Det er jo her, vi har nogle af vores allertidligste kernefans. Da vi spillede på sidste års Spot Festival, var stemningen ekstremt intens. Publikum var helt stille og fuldstændig tunet ind på vores musik. Den stemning håber jeg, vi kommer til at opleve igen på vores turné,« siger Jeppe.

Jonathan byder ind:

»Vi har klart en hjemmebanefordel i Aarhus. Her oplever vi altid, at publikum er ekstra begejstret, og vi får næsten foræret den gode stemning. Andre steder skal vi bruge lidt længere tid på at spille os ind på publikum.«

Ifølge Jonathan og Jeppe er der både kendt og nyt i vente, når Hvalfugl entrerer scenen på Train.

»Til vores koncert i Aarhus kan publikum forvente en blandet godtepose af nye og gamle numre. Og en lille overraskelse i form af en gæstemusiker,« siger Jeppe hemmelighedsfuldt.

Så tilføjer han:

»Koncerten i Aarhus er en dobbeltkoncert, hvor Abekejser spiller et sæt, og vi spiller et sæt. Så det bliver en lang aften.«

»Det er nok ikke på “lang”, vi skal lægge trykket,« griner Jonathan.

»Jeg mener... Til vores øvrige koncerter på turnéen, der er det jo kun os,« præciserer Jeppe.

»Så der bliver det en kort aften,« ler Jonathan. Jeppe ler med ham.

Efterspurgt og populær

Med deres nichemusik har Hvalfugl fået et trofast publikum, og deres udgivelser har høstet stjernerige anmeldelser. Det betyder ikke, at trioen læner sig tilbage, men at de tre musikdrenge lader ny musik få den tid, den skal have, inden den kommer ud.

»Når man laver nichemusik, skriver man ny musik og tager ud og spiller. Og så længe nogen kan lide det, går det fremad. Spiller man eksempelvis rock, er det anderledes. Der er konkurrencen hårdere, og man er nødt til hele tiden at udgive nyt for ikke at forsvinde i mængden og blive glemt. Der er vi ret privilegerede; vi stresser ikke over at skulle smide et album ud hvert halve år, vi tør at give det tid,« siger Jeppe.

»Vi er i fuld gang med at skrive ny musik og snakker om at gå i studiet til foråret. Men vi har ingen faste planer for kommende udgivelser endnu. Lige nu er det turnéen, det handler om,« slår Jonathan fast.

Bandet oplever stor efterspørgsel på deres koncerter fra landets spillesteder. Særligt i Aarhus. En efterspørgsel hverken Jeppe eller Jonathan havde regnet med, da de i sin tid dannede Hvalfugl.

»Vi bliver tit tilbudt at spille koncerter i Aarhus, men vi prøver at holde det eksklusivt og allerhøjest spille her en gang hvert halve år. Nu spiller vi på Train 9. februar og vælger at putte alle vores æg i den kurv og gøre den koncert til noget helt særligt,« lyder det fra Jeppe.

Jonathan nikker og siger:

»Med Hvalfugl har vi da klart været heldigere, end jeg umiddelbart havde skudt os til. Projektet er på mange måder gået hen og blevet det, vi havde håbet på. Vi er lykkedes med at ramme noget, der har bred appel; folk kan rigtig godt lide det, vi laver. Vejen hertil har været meget do-it-yourself, og vi har lagt mange timer i det. Og så er det jo fedt at mærke, at det hårde arbejde betaler sig.«