Nu bliver det nemmere at betale for glemte biblioteksbøger
Landets biblioteker skifter i disse år til en mere effektiv betalingsløsning. I Skanderborg Kommune sker det 1. marts 2022. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Overskredne lån fra Skanderborg Kommunes skal fremover betales på en ny måde.
I dag håndterer bibliotekerne selv betalingerne, men fra 1. marts 2022 sker opkrævningen via kommunens centrale økonomiafdeling.
Vi glæder os til at tage den nye betalingsløsning i brug. Arbejdet med regningerne bliver professionaliseret til gavn for lånerne, og vi får mere tid til at hjælpe og inspirere bibliotekets mange forskellige brugere.Jens-Ole Winther, bibliotekschef
Formålet er at samle alle betalinger til kommunen ét sted. Det giver et bedre overblik for dig som låner, og det gør administrationen af betalingerne mere effektiv.
Samtidig får bibliotekarerne mere tid til kerneopgaven; at hjælpe lånerne med at finde bøger og materialer og planlægge arrangementer.
»Vi glæder os til at tage den nye betalingsløsning i brug. Arbejdet med regningerne bliver professionaliseret til gavn for lånerne, og vi får mere tid til at hjælpe og inspirere bibliotekets mange forskellige brugere,« siger bibliotekschef Jens-Ole Winther.
Bibliotekerne i Hørning, Galten, Ry og Skanderborg har i øjeblikket et samlet udestående på ca. 350.000 kroner fordelt på 4.000 lånere. Det svarer til, at hver femte aktive låner skylder et beløb til biblioteket – typisk 10-50 kroner.
Slut med betaling ved skranken
Gæld til biblioteket skal fra 1. marts betales via kommunernes digitale selvbetjeningsløsning ”Mit betalingsoverblik”, som samler alle dine betalinger til kommunen ét sted. Det kan for eksempel være ejendomsskat eller daginstitutionsplads.
Log ind med Nem-ID og få overblik over eventuel gæld til Skanderborg Kommune. Man kan både betale med betalingskort og MobilePay, og ligesom i netbanken er det også muligt at tilmelde løbende betalinger til Betalingsservice.
Prisen for at aflevere lånte materialer for sent er den samme som i dag. Vær opmærksom på, at gæld, som opkræves efter 1. marts, ikke kan betales i skranken på biblioteket.
»Langt de fleste betaler i forvejen deres regninger til biblioteket online, og vi forventer, at overgangen til den nye betalingsløsning bliver uden de store problemer. Hvis man ønsker hjælp til betaling via Mit betalingsoverblik, er vores medarbejdere på bibliotekerne selvfølgelig klar til at hjælpe,« siger Jens-Ole Winther.