Fællesskabet bliver ved med at være vigtigt
Seniorlivet levner tid til mere samvær med andre mennesker. Og samvær med andre behøver vi, når vi bliver ældre.
Det er desværre ikke altid nemt at tage overgangen fra aktivt arbejdsliv til pensionering. Undersøgelser viser, at pensionering er forbundet med en højere risiko for at få en depression i de første to år efter, man går på pension.
Perioden lige omkring overgangen kan være en virkelig svær tid, hvor der dukker mange spørgsmål op om, hvad du nu skal engagere dig i, hvad der skal give mening herfra, hvilke fællesskaber du skal være en del af, og hvem du er, når du ikke længere arbejder. At gå på pension kan give en ny frihed, men det kan også være en frihed, der kan være svær at håndtere.
»Det er modsætningsfyldt. Mange glæder sig til deres tid som pensionister, og det handler om at nyde sit otium. Men det bliver mere og mere tydeligt, at det for nogle mennesker kan være en tung overgang, « siger etnolog Aske Juul Lassen til fagligsenior.dk
Dyrk nye relationer
Hos Ældresagen anbefaler man at dyrke nye relationer og fællesskaber, når man går over i den ny fase af livet, hvor livet ændrer sig meget. Enten fordi man forlader arbejdsmarkedet, eller hvis man bliver alene.
De sociale relationer og fællesskaber vigtige, fordi de giver støtte, tryghed og opbakning i en periode af livet, hvor man, modsætningsfyldt nok, er mere udsat for at glide ud af demÆldresagen.dk
»Her er de sociale relationer og fællesskaber vigtige, fordi de giver støtte, tryghed og opbakning i en periode af livet, hvor man, modsætningsfyldt nok, er mere udsat for at glide ud af dem. Det kan nedsætte livskvaliteten og øge risikoen for, at man oplever følelsen af ensomhed,« står der på Ældresagens hjemmeside.
Hvis du kaster dig ud i at deltage i forenings- og fritidsaktiviteter i klubben, med dine naboer eller i Ældre Sagens lokalafdeling, kan det måske ikke erstatte dit tab af en ægtefælle, samlever eller et kollegialt fællesskab. Men det kan kan være en vej for dig ind i nye fællesskaber og til nye relationer og venskaber fulde af gode stunder og sjove oplevelser.
I Aarhus er der mange muligheder for at få nye relationer. Vi kigger på et par stykker her.
Klostergadecentret
I Klostergadecentret i Aarhus er der åbent for alle. Og her kan alle seniorer nyde godt af sammenholdet og den kærlige ånd. Det er kun det første skridt ind på centret, der kan være svært. Kommer du først ind, så tager de mange frivillige sig kærligt af dig.
»Vi har et godt socialt samvær. Folk, de kan være sig selv, simpelthen. Du behøver ikke at gå og forestille dig at være det ene eller det andet. Alt det der, det er slut,« lyder det fra 78-årige Jytte, der sammen med to andre deler tjansen om at passe kontoret.
Inde i cafeen er der hyggeligt og plads til at sætte sig ned – også for sig selv. Måske får man lyst til at give en hånd med, for det er der brug for.
»Du må da godt lave lidt reklame for os, for vi kan altid bruge en frivillig mere. Der sker jo det, når man bliver ældre, at man måske går fra nogen uger, fordi man måske skal igennem et eller andet – operation eller andet – det er en del af hverdagen,« fortæller Birthe Thybo, der er frivillig i cafeen..
Rethinkers
Rethinkers i Aarhus er et stort frivilligheds-program med over 2000 frivillige, hvoraf de fleste er seniorer. De frivillige får opgaver, som de selv vælger. Blandt andet kan man tage imod cruisegæster på havnen, man kan stå i bar til festugen og et hav af andre muligheder.
Poul Winther Pedersen har været rethinker, siden han gik på pension.
»Det er nu, jeg selv bestemmer, hvad min dag skal gå med. Det, synes jeg, er et stort privilegie. Det er rart at være herre i sit eget liv,« siger han.
Helga Møller er også aktiv rethinker. Hun har været succesfuld erhvervskvinde hele sit arbejdsliv.
»Nogle gange forbinder man pensionister med gamle mennesker, men jeg tror, vi har fået en gruppe af mennesker ind, som ikke er gamle mennesker. Det er dem, der ligger fra efterlønnere i alderen 62 til 65 år og så måske til 90 år. Afhængig af hvor friske de er. De fleste er i god form og gør noget for at holde sig i form, de ser godt ud. Jeg kan da godt huske, hvad tøj min bedstemor gik i. I dag møder de jo op i cowboybukser og i pink skjorte, og de ser rasende godt ud, og der er bare knald på dem,” siger hun.