Bag pandebrød, hils på dyrene og skær en græskarlygte
Der er igen naturdag på Natursamarbejdet – denne gang med pandebrød og græskar.
Der er Naturdag på Natursamarbejdet lørdag 29. oktober. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Dagens vært vil tage dig med ind for at hilse på dyrene når det er fodringstid, og du kan gå på opdagelse i naturskønne arealer og finde spil og aktivitetskasser frem
Lørdag 29. oktober er der efterårsstemning på programmet, og under de orangefarvede trætoppe finder Natursamarbejdet støbejernspanderne frem og bager sprøde pandebrød med sankede urter over bål. Du kan også være med til at udskære græskar til uhyggelige lygter, der kan pynte på Natursamarbejdet.
Kom og besøg et skønt naturparadis med grøntsagshaver, dyr og en masse muligheder for at udforske og lære om og i naturen.
Medbring gerne en madkurv og en fyldt termokande.
Natursamarbejdet ligger på Louisevej 100 i Brabrand.