'Doktor Hundeæde', alias Mikkel Hindhede, fik ret

kultur Byens apoteker var efter sygehuslægen Mikkel Hindhede (1862 - 1945), fordi han anbefalede masser af grønsager og gryn men kun ganske lidt kød, hvidt brød og sukker til sine patienter. Derved faldt salget af medicin. Datidens arbejderbevægelse ærgrede sig over, at han modarbejdede deres lønkrav med sine kostråd, der jo var billigere end den usunde mad.

Lægen blev hånet og udstillet, og mange i lægestanden, offentligheden og befolkningen talte imod ham og morede sig over ham. Den fremsynede og foretagsomme læge fik dog ret i det meste, konkluderer forfatterne til bogen 'Mikkel Hindhede og kampen om danskernes kost', lektor emeritus Sven Halse og ph.d. Daniel Henschen. Bogen er netop udgivet på Aarhus Universitetsforlag.

I bogen placerer forfatterne ham som en del af datidens større internationale livsreformbevægelse, der også debatterede naturhelbredelse, børneopdragelse, beklædning, naturisme, sports- og friluftsliv, byplanlægning, naturbeskyttelse med mere.

Havregryn og kartofler

Mikkel Hindhede blev Skanderbors første sygehuslæge, 1891 til 1909, og her fik han tilnavnet 'Dr. Hundeæde' på grund af sine alternative kostråd. Han anbefalede at udnytte proteinet bedre ved at springe kødet over og i stedet spise kornet direkte i form af grød og brød. Samtidig skulle der grønsager, lys, luft og bevægelse til, og man skulle undgå alkohol og tobak.

For at bevise sine teorier lavede Mikkel Hindhede blandt andet test på frivillige forsøgspersoner. I et af dem lod han sin assistent og to andre leve i 250 dage af havregryn, margarine og sukker. I et andet levede forsøgspersonen et helt år kun af kartofler og margarine.

Ud fra dette udledte Hindhede, at den anbefalede daglige dosis protein er lige under 60 gram. For en sikkerheds skyld anbefalede han dog 70-80 gram for normalvægtige. I dag anbefales 0,8 gram protein per kilogram kropsvægt, det vil sige 64 gram for en person på 80 kilo.

Mikkel Hindhede påviste også, at klid var fordøjeligt og indeholdt vigtige stoffer, og at brød af usigtet melvar sundere end hvidt brød, at kartofler var en spise, som næsten kunne stå alene, og at de vitaminer, nogle mente man kun kunne få gennem mælk, ost og smør, sagtens kunne findes i vegetabilske fødeemner.

Bøger og mediestunts

Mikkel Hindhede udgav kogebøger med opskrifter på linsefrikadeller, kålkoteletter og meget andet. Nogle af grønsagerne dyrkede han i haven i sit hus i Adelgade 117, som han selv havde fået bygget. I 1906 udgav han 'En Reform af vor Ernæring', og der kom også fra hans hånd en lind strøm af artikler, forskningsberetninger, foredrag, kogebøger, læserbreve og mediestunts.

Det afstedkom for første gang i Danmark en bred offentlig debat om sundt og usundt på middagsbordet. Mikkel Hindhede gik ikke af vejen for en rask diskussion på alle tilgængelige medieplatforme, hvis han kunne fremme sine synspunkter. Han blev efterhånden berømt som hele Danmarks ernæringsekspert.

Det blå stempel fik han, da han i 1908 af Frederik XIII blev inviteret til Amalienborg for at behandle den trinde prins Gustavs overvægt. Senere samme år fik han med indenrigsminister Ove Rodes støtte tildelt ledelsen af Statens Kontor for Ernæringsundersøgelser, som netop var blevet oprettet.

Det lukkede imidlertid i 1935 og finanslovbevillingen overgik i stedet til det nyoprettede Statens Husholdningsråd. Hindhede banede således vejen for en mere omfattende forskningsbaseret kostrådgivning fra statens side, som vi i dag for eksempel kender i form af Sundhedsstyrelsens ti kostråd – og de fleste af dem har Hindhede stået fadder til. Han døde i 1945, knap 84 år gammel.

UgeBladet har modtaget et eksemplar af Sven Halse og Daniel Henschens bog om Mikkel Hindhede. Har du lyst til at vinde bogen, så send os en mail på redaktion@uge-bladet.dk og skriv, hvordan du har det med "hundeæde". Vi trækker lod blandt fredag 24. januar.