Guide: Her er tre hemmelige kunstværker i Aarhus

Hver fredag klokken 11 står en af Aarhus Guiderne klar ved Domkirken til at tage de fremmødte med på en guidet tur i city for at se på byens gadekunst.

Avisen mødte op en sommerfredag - og blev overrasket. For selv om redaktionen hele tiden kortlægger byens mange tilbud og oplevelser, bød dagens tur på værker og steder, som dagens udsendte ikke før har set.

Men før vi nåede til dem, var vi forbi en række mere kendte indslag, som dagens guide, Kirsten Strunge Larsen, beskrev med sjove anekdoter og faktuelle informationer.

De kendte kunstværker

Vidste du for eksempel, at Kong Christian ikke ville sidde model for den lille kvindelige skulptør, der har bygget skulpturen af ham og hans hest, der ses midt på Bispetorv?

Senere fik skulptøren, Helen Schou, meget fortjent ros for værket og Kong Christians gammeldags indstilling og stædige facon er glemt. Han har fået eftermæle som en slags folkets mand.

Kirsten Strunge Larsen fortalte også en historie bag værket, Mågekysset, da vi stoppede op på Skt. Clemens Bro for at se på gavlmaleriet. Det er på en husmur nede i Fiskergade. Man har at fint kig til det fra broen. Værket er lavet af aarhusianske Hans Krull, der i høj grad har sat sit aftryk på bybilledet med en række udsmykninger. Mågekysset er lavet i 1980 og er byens ældste streetart-indslag.

Kvinden i Mågekysset er musikeren Kate Svanholm, og hun beskriver på sin hjemmeside, hvordan hun og Mek Pek en dag besøgte Hans Krull i hans atelier. De tog sjove fotos og på et af dem, kysser hun en af Krulls udstoppede fugle. Det foto inspirerede ham til at male motivet på muren i Fiskergade i 1985.

Da han siden er blevet spurgt om værkets egentlige betydning, har han foreslået, at det kunne være en kvinde, der kysser sin fisker farvel uden at vide, om hun nogensinde ser ham igen. Og at man i øvrigt må tillægge det lige præcis den betydning, man ønsker.

Den guidede gruppe forlod Mågekysset for at se endnu et par af Hans Krulls værker i byen. I det samme nabolag er nemlig de græske kvindefigurer, de mytologiske karyatider, der danner indgangspartiet ved Hotel Royal på Store Torv og hans mere spirituelle udsmykning af indgang til hotellets nabo. Det er værtshuset ’Under Masken’, som Krull i øvrigt selv ejer.

En række klassikere

Kirsten Strunge Larsen førte også gruppen forbi det velkendte og rigt udsmykkede Aarhus Teater, der er tegnet af arkitekten Hack Kampmann. Der er alt fra en bronzefigur af en trold med vinger på taget til Holbergs malede Maskerade-figurer i toppen af facaden og en række glasmosaikker i dørene og vinduerne.

En spytklat derfra ligger Kvindemuseet og bag det Mathilde Fibigers Have, der mest ligner en plads. På den finder man to bronze-skulpturer, der hedder ’På Kanten’. Den ene er en figur, som måske er ved at hoppe ud over kanten, mens den anden ligger på ryggen hen over en kant. De er udformet af den aarhusianske kunstner Gudrun Steen-Andersen, som synes, at figurerne er henholdsvis dynamik og ro, og at de giver mulighed for fri fortolkning af begrebet ”point of no return”.

Hermafrodit-skulpturen på Pustervig kaldte også på gruppens opmærksomhed, blandt andet fordi den er tvekønnet og derfor har en herresandal på højre fod og en damesko på venstre. Den er udformet som den antikke statue af maskuline Hermes med Dionysosbarnet på armen, men Lemmerz har gjort barnet til en olding og Hermes til en transvestit. ’Adam Kadmon’ hedder den, og det er jødernes navn for det første menneske.

”Christian Lemmerz har med denne skulptur endnu en gang provokeret og lagt op til debat,” sagde Kirsten Strunge Larsen, der er formand for foreningen Aarhus Guiderne.

Hun førte os også forbi skulpturen ’Ismael’ på Klostertorvet, der i dag er hjemsted for mange hjemløse. Sjovt nok var hjemløsheden også Ismaels skæbne, for han blev ifølge ’Det Gamle Testamente’ fordrevet fra sin fars, Abrahams, hjem sammen med sin slavemor, fordi Abrahams kone ikke ville anerkende den uægte søn. Kunstneren er Hans Peder Pedersen-Dans, der også har lavet den berømte skulptur af Holger Danske.

Kirsten Strunge Larsen valgte desuden at stoppe på hjørnet af Vestergade og Frue Kirkeplads for at gøre opmærksom på det verdenskendte ’Atomkraft nej tak’-slogan, der er malet på en gavl i Vestergade. Det er oversat til 45 sprog og trykt på millioner af badges.

Solen med det konkrete budskab er tegnet af aarhusianske Anne Lund i begyndelsen af 70’erne. Hun tilbød det til protestorganisation, OOA, der først blev interesseret, da mærkatet i 1976 kom på omslaget af en populær lp med protestsange af blandt andre Gnags og Jomfu Ane Band.

Overraskelserne

For de læsere, der stadig hænger på, kan jeg nu afsløre turens tre overraskelser, som ingen af deltagerne kendte på forhånd, selv om flere af dem er Aarhusguider:

1 Den kendte kunstner Christian Lemmerz har lavet et maleri på loftet i Bestsellers modehus på hjørnet af Skt Clemens Torv og Skt Clemens Stræde. Det hedder ’Dark Rain’ og er ifølge ham selv ’underbevidsthedens projektioner på indersiden af kraniet’. Han har blandt andet ladet sig inspirere af den berømte forfatter, Dante, og af tv-serier.

Maleriet har voldsomme elementer som for eksempel en edderkop, der også er en kvinde, og en Jesus-figur fuld af sværd. Faktisk minder det mest om et mareridt eller noget fra tv-serien ’Game of thrones’. Maleriet er sort-hvidt, og der er lagt op til fri fortolkning.

2 Et Ole Rømer-citat i neon gemmer sig allerøverst på Katedralskolens facade og er så enkelt og småt, at det er svært at få øje på. Der står ’Lysets tøven’ med bogstaver, som lyser om morgenen og om aftenen. Ordene er en hyldest til Ole Rømer, der opdagede lysets hastighed.

Det naturvidenskabelige udsagn rummer en poetisk/filosofisk dimension, der har inspireret kunstneren, Astrid Gjesing, til at skabe teksten i hvid neon. Den er installeret øverst oppe til højre på den nye bygning ud mod Mejlgade og henter også sin energi fra lyset selv - nemlig gennem solenergi fra solceller på taget.

3 En glasmosaik udført af Per Kirkeby i 2001 findes i Klosterkirken, der er et lille men smukt kirkerum i gården bag Vor Frue Kirke. Mosaikken fungerer som altertavle og motivet er tornegrene og tornekransen med bloddråber. Det har især påskens og opstandelsens gule farve og nogle brunlige nuancer, der er afstemt med kalkmalerierne i rummet.

Klosterkirken fik som de fleste andre kirker fjernvarme lagt ind i 1950’erne og da dukkede de flotte kalkmalerier op. For at de rigtigt kan ses, flyttede man alteret til rummets østlige side, hvor der var det lille vindue, som 50 år senere blev et kunstværk og en slags altertavle.

Bonusinfo: Vor Frue Kirke, der er byens ældste, rummer i øvrigt ikke mindre end tre kirkerum: Vor Frues, Klosterkirken og Kryptkirken, der gemmer sig under koret i Vor Frue. Kryptkirken er Aarhus’ ældste kirke fra 1060. Rummet er Nordens ældste hvælvede rum og i det findes en kopi af en smuk Jesusfigur i guld. Den er fundet i Gammel Åby Kirke og originalen findes på Nationalmuseet.