FC Midtjyllands drive-in-fodbold vækker international interesse
Når Superligafodbolden atter ruller tilskuerløst på de danske stadions, vil FC Midtjylland forsøge sig med at vise kampene som drive-in på klubbens store parkeringsareal. Idéen har skabt stor international interesse og medier som BBC, ESPN, talkSPORT og The Independent har kontaktet klubben for at høre nærmere.
"Jeg synes jo, det er helt vildt, at de sidder ovre i England og diskuterer det her. Så det er jo en måde at få budskabet om Midtjylland ud over landets grænser og internationalt også. Vi er jo en del af en ikke bare dansk fodboldverden, men også en international fodboldverden. Så det synes jeg da er super fedt, siger han glad," siger marketing- og supportdirektør i FC Midtjylland, Preben Rokkjær, til TV Midtvest.
Se ham fortælle mere om detaljerne i klubbens revolutionerende drive-in-tiltag i tv-klippet nedenfor.
Bragt i samarbejde med Viasat.