En aften med blues i Hammel
Vinderen af Blues Live Prisen 2020 giver koncert 23. oktober i Kulturhuset InSide
Arkiv
koncert Fredag 23. oktober kl. 19.30 kan du opleve Mike Andersen Band på Inside i Hammel. Bandet spiller en sammensmeltning af blues, soul, rock og rå vokal med et orkester og har flere end 1500 koncerter bag sig.
Bandet har netop vundet "Blues Live Prisen 2020" til Danish Music Awards Blues, og har et nyt album på vej i 2021. Bandet består af Mike Andersen på vokal og guitar, Johs Nørrelykke på guitar, Kristian Kold på bas, Kristian Fogh på keybeards og Jens Kr. Dam på trommer.
Til koncerten vil alle restriktioner i forbindelse med coronasituationen overholdes. Billetter kan købes på favrskovbib.dk.
sas