Fortsæt til indhold

To kunstnere fylder Lysthuset i Nr. Vissing

Billedkunstner Oskar Lilholt og keramiker og skulptør Lene Fogtmann er i fokus

Kultur og byliv
Arkiv

Så er der fernisering i Lysthuset.

Lørdag 26. oktober klokken 14.30 udstiller to kunstnere i Lysthuset i Nr. Vissing. Den ene er billedkunstneren Oskar Lilholt, som er en habil skaber af interessante geometriske figurer med forskellige rumvirkninger. Hans billeder fremstår i kraftige klare farver, skriver Lysthuset i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Den anden udstiller er keramiker og skulptør Lene Fogtmann, som er dybt engageret i klimaet, og mange af hendes værker afspejler den situation, vi står i lige nu, idet hun foruden leret bruger forskellige affalds materialer fra det forbrug , der præger nutiden."

Musikduoen “Vokal Two”med Knud Brønden og Inger Brønholt underholder med sang, klaver og guitar til ferniseringen. Der bliver serveret kaffe og hjemmebagt kage i cafeen, og alle er velkommen.