Igen EM-billetter til Amalie og Signe
Amalie Lund Pfundheller fra Skanderborg og hendes duomakker Signe Dyhre er udtaget til EM i discodans
I sidste weekend lykkedes det endnu engang for Amalie Lund Pfundheller fra Skanderborg og hendes duomakker Signe Dyhre, at blive udtaget til EM i discodans.
Pigerne har gennem de sidste par år opnået flotte resultater ved internationale turneringer senest ved VM i juni, hvor de blev placeret som nummer 26. Ligesom dengang, hvor Amalie netop var blevet opereret i foden på grund af en skade, har pigerne dog også denne gang måttet kæmpe med skader. Fem dage før udtagelsesturneringen, brækkede Signe en knogle i foden, og det var med nød og næppe og på grund af deres flotte placeringer i de tidligere udtagelsesturneringer, at de sikrede sig en plads til dette års EM.
EM finder i år sted i Montecatini Terme i Italien sidst i oktober, og pigerne har meget, de skal nå, før de skal af sted. I første omgang handler det om, at Signes fod skal hele, og derefter skal der trænes hårdt op til turneringen.
Kapp