Hun er lige så farverig som sine væverier

Der er nærmest ikke en plet i huset på Havagervej i Knebel, hvor der ikke står tydelige tegn på, at her bor en kreativ sjæl. Stabler af malerier og farverige væverier op ad væggene, en broget penselbuket ved køkkenvasken, og keramik-søpindsvin i lange rækker fylder karmene i de store vinduer, der afslører en misundelsesværdig udsigt over Knebel Vig. Det hele afslører et langt liv med skabertrang og kunstner Annette Bredstrup, der rundede 70 år i sidste uge, har da også boet her i snart 40 år, så der har været god tid til at sætte sit præg. Og det har hun gjort. Ikke bare på sit hjem, men også på verden med sin kunst.

Ingen pylremås

Annette Bredstrup er barnefødt i Ebeltoft, men opvokset i København. Hun var et stille naturbarn, forklarer hun, og det kan være svært at forstå nu, for hun virker med sine fortællinger, sin høje latter og skabende ihærdighed som alt andet end stille.

Lige nu arbejder hun på en udstilling, som skal portrættere fem generationer kvinder. Hendes slægt, som er præget af stærke kvinder og har givet hende den styrke, der har været med til at forme hendes liv.

»Jeg har haft et godt liv, som startede ret kaotisk, men det blev, som jeg ønskede. Jeg har vidst, siden jeg var 14 år, at jeg gerne ville være kunstner med mange børn. Og det blev jeg. Jeg har klaret alting selv, opdraget tre fantastiske børn, og jeg er ingen pylremås. Jeg lærte, at man bliver nødt til at bevæge sig frem i køen, og jeg har oplevet vildt mange ting.«

I 1976 startede hun på Aarhus Kunstakademi, hvor hun fordybede sig i håndvævning hos blandt andre Margrethe Agger. Dengang fyldte vævning og tekstil meget mere i det kunstneriske landskab, end det gør i dag.

»Jeg har været på alle de svære store censurerede udstillinger, men de sidste ti år har det ligget lidt mere stille. Rigtig mange mener, at kunst kun er malerier. Vi er heller ikke mange kunstnere, der arbejder med tekstiler, men det er skam lige så meget kunst.«

Inden hun flyttede til Jylland, havde hun taget en uddannelse som pædagog, som hun, ved siden af sit kunstneriske virke, blandt andet har brugt på Thorsager Skole gennem flere år.

»Jeg definerer mig selv som kunstner, men det har vist sig, at jeg også er en udmærket pædagog. Jeg er en god historiefortæller og god til at smitte andre med kreative ideer. Og så havde jeg et godt tag på de der lidt ’umulige’ drenge.«

Hun er i dag blandt andet med i Billedkunstnernes Forbund, Syddjurskunstnerne og Kvindelige Kunstneres Samfund.

En af de største anerkendelser, hun har på sin lange liste af udstillinger, var i følge hende selv, da hun i 2012 blev en del af den europæiske udstilling Artapestry 3, Europas største billedvæverudstilling. En udstilling, der vises i fem europæiske lande, og som kun de bedste tekstilkunstnere får lov at være en del af.

Verden vævet i tråd

I følge Annette Bredstrup er kunst noget, der skaber glæde hos folk. Og så må det også gerne udvide beskuerens horisont. Og netop horisonter har inspireret Annette Bredstrup, både den lige uden for vinduet i Knebel, men også dem under fjernere himmelstrøg.

Ideerne til farver og motiver har hun hentet så forskellige steder som Fanø, Færøerne, Iran, og Indien. Og så naturligvis Mols, hvor hun har elsket at bo alle 40 år, og som hun bruger ikke så få timer på at vandre rundt på sammen med venner og sin datters hund, når hun får lov at låne den.

Selv om hendes fingre er ved at være slidte, så væver hun stadig hver dag. Hun nyder den langsommelige proces, som virker nærmest meditativ, og hvor hun tråd for tråd skaber tæpper med billeder og mønstre.

»Det er jo fantastisk at man kan skabe billeder med tråd. Jeg elsker den glød og varme, der er i et tæppe, og jeg elsker at bruge vilde farver. Det skal være åbent, impulsivt og fuld af glæde. Lidt lige som mig selv. Og så kan jeg lide den natur, vævningen har. Man kan ikke gå tilbage og lave om, som man for eksempel kan på et maleri, så man skal arbejde præcist og fokuseret.«

For nylig kom hun i kontakt med firmaet Fru Zippe, som laver broderikits til puder. De har indtil nu købt syv af Annette Bredstrups designs, som bliver solgt over hele verden.

»Det er da sjovt. Så går jeg rundt her i min have med min kat og en hund og beskærer frugttræer, mens folk sidder i Japan og broderer mit design.«

Når hænderne skal have en pause, tegner og maler hun. Noget, hun altid har elsket, og som hun sikkert også kunne have arbejdet mere professionelt med, hvis ikke den store fascination af væveriet havde haft magten over hende.

Sin 70-års fødselsdag fejrede Annette Bredstrup i sidste uge. På selve dagen kom den nærmeste familie, og i lørdags holdt hun fest i Vrinners Beboerhus. Her har hun pyntet væggene med nogle af alle hendes værker, som i øvrigt bliver hængende et par måneder, så andre også har mulighed for at se dem.

Til festen var 48 gæster, blandt andet gamle venner helt tilbage fra hendes tid på Kunstakademiet, og det blev en aften helt efter det sprælske hoved.

»Jeg synes fester, hvor man bare sidder på den samme stol hele aftenen, er uendeligt uinteressante. Så jeg sørgede for, at alle rykkede rundt i løbet af aftenen. Og så var der masser af sjov og ballade. Der kom et orkester fra Aarhus, som spiller jødisk folkemusik. Jeg elsker at danse, så det gjorde vi. Det var alt andet end kedeligt.«