Fregatten Jylland markerer Slaget ved Helgoland
Den danske og østrigske eskadre mødtes ca. 10 sømil SØ for den dengang britiske ø Helgoland 9. maj 1864, og resultatet var en taktisk og moralsk dansk sejr.
Der er lagt op til en Fregattens Dag udover det sædvanlige, når Fregatten Jylland markerer 9. maj og Slaget ved Helgoland med besøg fra såvel Søværnets Tamburkorps og det ene af Søværnets skoleskibe, SVANEN.
Markeringen indledes med parade gennem Ebeltoft by med start fra Ebeltoft Marineforening og med deltagelse af Søværnets Tamburkorps samt faneborg med repræsentanter fra de forskellige marineforeninger.
Efter en kort koncert på torvet bevæger paraden sig mod Fregatten Jylland og forventes at ankomme ved 12-tiden, hvorefter der vil være velkomst ved Fregatten Jyllands formand Tommy Bøgehøj samt mindetaler ved Søværnets repræsentant i DSI Fregatten Jyllands bestyrelse, KD René Fuglsig, og landsformand for Danmarks Marineforening, KK Steen Engstrøm.
Dette følges op af Tattoo ved Søværnets Tamburkorps efterfulgt af kransenedlæggelse og en kort tale ved Ebeltoft Marineforening.
Det hele afsluttes med Dansk Løsen - tre kanonskud - ved Bastionen.
Dansk Løsen er et udtryk for en salutering, der stammer tilbage fra 1300-1400-tallet. Når den danske hær stillede sig op foran den svenske, skød man tre skud som tegn på, at her står dansken.
Historien om et slag
Slaget ved Helgoland indgår i Danmarks- og søfartshistoriens første kapitler. Det er en del af Den Anden Slesvigske Krig i 1864, som var et led i den dansk-tyske forfatningsstrid om de nordtyske hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenburg. Det ene nederlag fulgte det andet for Danmark på landjorden
Det eneste lyspunkt var Slaget ved Helgoland, , cirka 70 km nordvest for Elbens munding i Nordsøen, 9. maj, hvor bl.a. Fregatten Jylland deltog.
Den danske styrke under kommando af orlogskaptajn Edouard Suenson bestod af fregatterne Niels Juel og Jylland og korvetten Heimdal, mens den nogenlunde jævnbyrdige østrigsk-preussiske styrke under linjeskibskaptajn Wilhelm von Tegetthoff bestod af de østrigske fregatter Schwarzenberg og Radetzky og de preussiske skibe, hjuldamperen Adler og kanonbådene Basilisk og Blitz.
Under kampen, som preusserne aldrig kom til at deltage aktivt i, blev Schwarzenbergs fortop skudt i brand, og østrigerne flygtede derfor ind på neutralt britisk område under Helgoland for at reparere, mens den danske eskadre gik til Kristiansand, hvor 14 faldne blev bisat.
I København blev Suenson modtaget som en helt, men siden rejste der sig kritik af, at han havde undladt at vente på fjenden, der efter sædvane havde været nødt til at forlade Helgoland igen efter et kort ophold, og derpå fremtvunget en egentlig afgørelse på kampen.
Under Slaget ved Helgoland affyrede Fregatten Jylland hele 611 skud og blev selv ramt af 18 fuldtræffere. Den dag mistede 12 mand livet på Jylland og 35 blev alvorligt sårede.
Markeringen af denne begivenhed har været afholdt som en mangeårig tradition på Fregatten Jylland.