Pilot-kendis kommer til byen med verdens mindste big band
Ebeltoft får besøg af ’Verdens Mindste Big Band’.
Lidt under offentlighedens radar har den kendte luftkaptajn Stefan G. Rasmussen udgivet en del coversange og egne tekster, der lyttes til over hele verden. De fleste kender ham dog som piloten, der i 1991 nødlandede et SAS-fly i Sverige med 129 passagerer, som alle overlevede.
Det er dog ikke med den kasket, han besøger Ebeltoft til sommer.
Lige siden barns ben har musikken nemlig været en del af hans liv, og han har på mange måder ladet den udfolde sig til glæde for både hans tilhører såvel som ham selv.
Det startede i fem-års alderen, og han har siden skabt både egne kompositioner samt over hundrede studieudgivelser af velklingende musik ligger til afbenyttelse på alverdens musikplatforme
I dagene omkring Ebeltoft Sommerfest, lørdag 22. og søndag 23. juli, optræder Stefan G. Rasmussen med sit ’Verdens Mindste Big Band’ i Rådhuskroens gårdhave fra 11 - 15 med frokostmusik.
»Jeg tilhører den slags musiske udøvere, der synes, det er vigtigere at være med end at være på, og jeg bestræber mig efter bedste evne at tolke teksterne med inderlighed og ærlighed.«
Han fortæller i øvrigt, at kyndige musikkendere mener, at han fra naturens side er blevet givet en unik sangstemme
En anmelder skrev:
»Jeg er blæst helt bagover. Stefan er ikke bare en tør jazzsanger, han rammer rent ned i den amerikanske entertainer-tradition, som kun ganske få i Danmark mestrer.«
Men døm selv på Rådhuskroen, når han crooner sig rundt i den rytmiske musiks genrer og kommer vidt omkring i musikkens kroge. Repertoiret i Verdens Mindste Big Band spænder fra gamle kendte ballader til danske sange, de fleste kan nynne med på.