Hjerteblod sprøjter ud af verdensstjerne i Tosca i Den Jyske Opera i Aarhus

En fyldig, engageret og myndig stemme fylder prøvesalen i Den Jyske Operas bygning på Søren Frichs Vej i Aarhus. Stemmen tilhører en af verdens største tenorer; José Cura. Det er femtedagen for prøverne på Giacomo Puccinis verdensberømte opera, Tosca, som Den Jyske Opera sætter op i Musikhuset Aarhus fra 15. til 23. august. En opsætning der med internationale stjernesolister, Aarhus Symfoniorkester og et kæmpekor bliver årets nok største operaproduktion.

Den argentinske operastjerne, José Cura, har spillet hovedrollen som Mario Cavaradossi i Tosca over 250 gange og været en af vor tids mest berømte Cavaradossi’er. Denne gang står José Cura for iscenesættelse, scenografi og lysdesign. Helt ekstraordinært vil José Cura dog kunne opleves i rollen som Cavaradossi på premiereaftenen 15. august.

Denne fredag formiddag står José Cura midt på gulvet i Den Jyske Operas prøvesal og deler med store armbevægelser og energisk gestikuleren sine idéer og tanker med solister, kostumedesignere, teknikere, scenografer og musikere.

Andreas Winther, der er bosat i Aarhus og fast medlem af Den Jyske Operas kor, synger partiet som Sakristanen i Tosca. I Tosca er Sakristanen typisk en komisk karakter, som ved en tilfældighed finder ud af, at Cavaradossi gør oprør mod magten i Rom. Men i Den Jyske Operas version har José Cura tilført rollen et tvist.

»Cura har fået den idé at gøre Sakristanen til efterretningsagent i vores version af Tosca. Ligesom Cavaradossi er det. På den måde ligger der under kærlighedshistorien imellem kunstneren Mario Cavaradossi og sangerinden Florence Tosca, et magtspil imellem Cavarodossi og mig, hvor vi på skift kaster en luns kød ud for at se, om den anden bider på krogen og afslører sig selv. Det magtspil er ikke normalt med i Tosca,« forklarer Andreas Winther.

Fra erhvervsjura til opera

I Tosca drages publikum ind i den afdøde italienske komponist, Giacomo Puccinis, lidenskabelige mesterværk om jalousi, farligt magtspil, kampen om frihed og den store kærlighed. Operaen er blevet opført et utal af gange over hele verden - første gang i Danmark på Det Kongelige Teater i 1910.

Tosca var den første opera, Andreas Winther så i Odense efter at være flyttet til byen for at studere erhvervsjura.

»Jeg så Tosca i Den Fynske Opera kort efter, jeg var flyttet til Odense. Pudsigt nok var det Den Jyske Opera der turnerede med forestillingen. Jeg blev så grebet af musikken, dramaet og iscenesættelsen, at jeg var nødt til at komme aftenen efter og se den igen. Jeg kan stadig huske den her særlige duft. Af tændte fakler, publikums deodoranter... Det er duften af Tosca,« fortæller Andreas Winther.

På det tidspunkt anede han ikke, at han hverken kunne eller skulle komme til at synge opera.

»Tosca havde gjort så stort et indtryk på mig, at jeg en dag, da jeg cyklede forbi Den Fynske Opera, gik jeg ind for at spørge, hvordan man blev operasanger. Jeg blev inviteret op til operachefen og han gav mig nummeret til en sanglærer. Indtil da havde jeg kun sunget til fodboldkampe på stadion, men derfra udviklede det sig,« husker Andreas Winther.

Efter i en periode at have taget sangtimer søgte han ind på Syddansk Musikkonservatorium i Odense og kom ind. Han blev færdiguddannet herfra i 2019, men allerede i 2018 fik han job i Den Jyske Operas kor og rykkede til Aarhus. Siden har Andreas Winther medvirket i en lang række operaer og musicals, senest i La Vendetta og Sunset Boulevard som også spillede i Musikhuset Aarhus.

Vid og hjerteblod

Fredagens prøver går i gang præcis klokken elleve. Andreas Winther følger opmærksomt med fra sidelinjen, imens dagens første scene gennemspilles på gulvet i den rummelige prøvesal.

»Naturlige bevægelser! Du er ikke Mickey Mouse, du er ikke Speedy Gonzales. Se dig til siderne og bagud – ikke op i luften. Ingen af dine forfølgere kommer flyvende.« Med et glimt i øjet instruerer José Cura den georgiske operasanger, Zaza Gagua, der spiller rollen som flygtningen Angelotti.

Scenen tages forfra. Igen og igen.

»Andreas! Andreas! Kom!« José Cura kalder Andreas Winther ud på gulvet. I den næste scene, der skal gennemspilles, er han i fokus. Tonerne fra klaveret lyder, og Andreas Winther sætter kurs mod en drejebænk med værktøj, alt imens han med sin dybe barytonrøst begynder at synge. På italiensk.

»Stop!« José Cura gør tegn til Andreas Winther og til pianisten. Begge stopper prompte.

Med stor indlevelse og intensitet kommer José Cura med anvisninger og input på engelsk:

»Du skal forestille dig, at der er mørkt i lokalet, og din søn løber direkte mod drejebænken og griber ud efter værktøjet der. Hvad ville du gøre helt instinktivt?« spørger instruktøren.

Inden Andreas Winther når at processere spørgsmålet, svarer José Cura selv:

»Du ville tænde lyset og vise din søn, hvordan han bruger værktøjet rigtigt. Så han ikke kommer til skade!«

Alt imens han taler med Andreas Winther på engelsk og giver instruktørassistent Florence Bas noter på fransk, viser José Cura, hvordan han forestiller sig Andreas’ entré og scenegang.

»Igen!« Musikken spiller, og Andreas Winther gentager scenen med Curas instruktioner in mente.

»Med José Cura har vi som solister og Den Jyske Opera virkelig fået noget for pengene! Jeg kan ikke mindes at have oplevet en instruktør, der har så meget erfaring med, og så stor viden om selv de mindste ting i en forestilling. Man skal have energien i orden, når man prøver med Cura, det er tydeligt at mærke, at han har spillet hovedrollen talrige gange. Det sprøjter ud af ham med hjerteblod, når han først ruller sig ud – og han holder sig ikke tilbage!« ler Andreas Winther.

Desværre har hjerteblod ikke været nok til at holde prøveforløbet på Tosca fri for forhindringer. Først måtte den italienske dirigent, Vincenzo Milletari, melde sig syg i flere dage.

Dernæst måtte den russiske operasanger, Sergey Polyakov, som oprindeligt skulle spille hovedrollen som Mario Cavaradossi, trække sig fra produktionen som konsekvens af en travl og udmattende sæson. I hans sted træder den erfarne operasanger, Nutthaporn Thammathi, fra Thailand. Men altså ikke til premieren hvor José Cura selv går på scenen i den rolle, han kender bedre end sin egen bukselomme.

»Ud over instruktion, scenografi og lys, har José Cura også stået for de musikalske prøver, idet vores dirigent desværre blev syg i begyndelsen af prøveforløbet. At Cura nu også går på scenen i hovedrollen på premiereaftenen, er simpelthen vildt!« Andreas Winther lyder oprigtigt imponeret.

Oplevelse for livet

Også Andreas Winthers 10-årige søn, Alban, er med på scenen i Tosca. Som en del af Skt. Clemens Drengekor samt i en lille rolle, hvor han er sammen med sin far på scenen.

»José Cura har fået den idé, at Sakristanen skal være sammen med sin søn i en scene. Og da Alban allerede er med i Tosca som en del af koret, mente Cura, at det ville være oplagt, at han spillede sønnen. Alban har aldrig stået på en scene på den måde før, men han har sagt ja,« fortæller Andreas Winther og fortsætter:

»Jeg er ret sikker på, jeg dukker op til premieren med sommerfugle i maven – på både egne og Albans vegne. At få mulighed for at stå på scenen sammen med min søn er jo en once-in-a-lifetime oplevelse, som vi begge kommer til at huske resten af livet. Så det skal gå godt! Og det er jeg overbevist om, at det gør, når først vi har prøvet scenen nogle gange og fået skabt et trygt rum.«

Tosca spiller seks gange i Musikhuset Aarhus, hvor forestillingens scenografi udfylder hele scenen i Store Sal.

»Det er altid stort at opføre en forestilling i Musikhuset, der er det tætteste, vi kommer på et operahus i Aarhus. I Store Sal er der den her helt særlige vibe af showtime og manege. Jeg elsker at komme der,« siger Andreas Winther begejstret.

At mange, mange måneders arbejde med musik, replikker, kostumer, scenografi, lyd og lys koges ned til en bouillonterning på bare en håndfuld forestillinger er ikke atypisk for store opsætninger som Tosca.

»De seks forestillinger i Musikhuset er kulminationen på år og måneders arbejde. Det er en stor del af fascinationen og det helt magiske ved opera. At det foregår live, her og nu. Den magi, håber jeg, publikum mærker og sætter pris på,« lyder det fra Andreas Winther.

Tilbage på gulvet i prøvesalen sidder Andreas Winther i rollen som Sakristanen på knæ på det spot, José Cura har anvist. Pianisten slår tonerne an, og Andreas Winther folder hænderne i skødet og begynder at synge en messe.

»Stop!« Endnu engang gør José Cura tegn til Andreas Winther og musikken.

»For langsomt, Andreas. På den måde bliver jeg nødt til at ringe til Puccini og bede ham skrive messen længere. Problemet er bare, at han er død! Igen – hurtigere.«

José Curas humoristiske kommentar får smilene frem hos alle i salen. Også hos Andreas Winther. Stadig siddende på knæene retter han sig op, tager en dyb indånding og istemmer tonerne fra klaveret. Denne gang i et mere raskt tempo.

For Andreas Winther og resten af castet venter endnu en række prøvedage, hvor scenegange skal læres og koordineres med musik, scene- og kostumeskift. Og så – fra 15. august – spreder Tosca magi i Musikhuset Aarhus.