Johannes Nymark i monolog om hadforbrydelser
"Kærlig hilsen hadet", hedder monologen.
gs
’Kærlig hilsen hadet’ er titlen på en monolog, som skuespiller Johannes Nymark 16. august kl. 17-18 fremfører på museet Køn.
Monologen bygger på forfatteren Tomas Lagermand Lundmes egne oplevelser, hvor en personlig historie om overfald, voldtægt og svigt bliver omdrejningspunkt for en større fortælling om, hvordan kampen og ønsket om frihed bliver til had og selvhad.
Forestillingen henvender sig til både voksne og unge fra 16 år. Efter forestillingen vil der være en samtale mellem forfatter Tomas Lagermand Lundme og museumsdirektør Pernille Taagaard Dinesen. Her vil det også være muligt for publikum at stille spørgsmål.
Arrangementet er gratis med entré til museet. Det kræver ingen tilmelding.