Fortsæt til indhold

Fællessang: "Syng fra den blå" genoptages

Kultur og byliv
sra

Søndag 17. september genoptages fællessang ”Syng fra den blå” i Sløjfen i Hadsten efter sommerpausen.

Som sædvanlig bliver det en times sangvelvære med sange fra højskolesangbogen, både kendte og mindre kendte.

Samarbejdet mellem Biblioteket og Ældre Sagen i Hadsten om at gennemføre fællessang har fungeret i mange år.

Der er planlagt to dage mere i år, nemlig 15. oktober og 19. november. Det forventes, at den populære fællessang fortsætter i 2024.

Der er gratis adgang.