Fortsæt til indhold

Vild tilslutning til kulturoplevelser i børnehøjde: 1000 børn indtog Kulturhuset

Stort børnebesøgstal i Kulturhuset i efterårsferien betyder, at de kulturelle ferieoplevelser for børn fortsætter som fast bestanddel i huset.

Kultur og byliv
sra
Legoudstillingen i Kulturhuset var et trækplaster for legesyge i alle aldre. Foto: Line R. Høi

Det er ikke uden grund, at de frivillige i Kulturhuset Skanderborg den sidste uges tid har oplevet ekstra stor travlhed. For endnu en gang har et overvældende antal børn med forældre eller bedsteforældre gjort brug af ferietilbudene for børn. Og det glæder man sig selvfølgelig over i Kulturhuset, skriver Kulturhuset i en pressemeddelelse.

Omkring 1000 børn har nemlig i løbet af efterårsferien været forbi biografen, deltaget i Lego for alle, set Lego-modeludstillingen, været med til trylleforestillingen Tryllestøv eller koncert med Moniques Verden. Alt sammen arrangementer, der planlægges og afholdes af Kulturhusets frivillige i henholdsvis biografen, børnegruppen og driftsgruppen.

Der var godt fyldt op ved bordene med Lego, da Kulturhuset bød børn og voksne indenfor i efterårsferien. Foto: Line R. Høi

Ifølge Kulturhusets daglige leder, Linda Taanquist, er det præcis børnefamiliernes store tilslutning til feriearrangementerne, der gør, at succesen igen og igen gentages både efterårsferie og vinterferie.

»Der er altid liv og glade dage i Kulturhuset i ferierne, og det er helt bevidst. Det er jo her, at børnene sammen med forældre eller bedsteforældre har tid til den slags oplevelser sammen. Så det fortsætter vi selvfølgelig med at tilbyde. Vinterferiearrangementerne er for eksempel allerede ved at blive planlagt, så I kan godt begynde at glæde jer,« fortæller Linda Taanquist.

Hvor højt kan man bygge med Lego? Det kunne man undersøge, da der var Lego for alle i Kulturhuset. Foto: Line R. Høi
Udover muligheden for selv at rpøve kræfter med plastikklodserne, var der også en Lego-udstilling i Kulturhuset. Foto: Line R. Høi
Foto: Line R. Høi
Foto: Line R. Høi
Foto: Line R. Høi
Foto: Line R. Høi