'Efterår, eftertanke, efterløn'
»Efter en hektisk, men meget vellykket Ebelfestival som frivillig for både Turistforeningen og Fregatten Jylland, havde jeg brug for at slappe af og reflektere.«
Min yndlingsforfatter Johannes Møllehave er en gudsbenådet sprogekvilibrist og en fantastisk fortæller. Levede han i Ebeltoft, ville jeg besøge ham hver dag for at få inspiration til mine ydmyge fortællinger.
I dag læste jeg hans efterårsdigt ”Efterår, eftertanke, efterløn”, som lokkede mig ud på en fortryllende oplevelses-cykeltur i et af Syddjurs allersmukkeste naturområder bag Arboretet mod Stubbe Sø.
»Jeg elsker oktober og efterår,
med alle de farver træerne får
for siden at kaste farverne væk
og stå som tegnet med tusch og blæk.
Hør skovens efterårshjerte banke:
Efterår, efterår – eftertanke.«
Efter en hektisk, men meget vellykket Ebelfestival som frivillig for både Turistforeningen og Fregatten Jylland, havde jeg brug for at slappe af og reflektere. Og hvilken terapi er bedre end at indånde duften af Nationalpark Mols Bjerges fortryllende natur. Lad Jeres sjæl kærtegne af dette guddommelige og magiske natursceneri.
Når man er syv år, varer i dag evigt, mens i morgen aldrig kommer. Når man er halvfjerds, er i morgen blevet til i går, før man opdager, det var i dag - derfor mit nødvendige valg.
Når jeg cykler alene, reflekterer jeg over Livet; både over det ”brugte” og over det, der venter forude - altid smukt indhyllet i optimistiske håb og drømme. Gode minder gør mig glad - dårlige gør mig stærk. Jeg elsker nemlig at elske og spilder ikke min tid på had og ærgrelser. Jeg er blevet mere end halvfjerds og er taknemlig for alt det, der er blevet mig givet og drømmer forventningsfuld og i ydmyg taknemlighed over det, der måske vil komme. Jeg elsker Livet og tror i al beskedenhed også på, at Livet elsker mig.
Når jeg cykler alene, er mit hoved fyldt med dejlig musik. Indimellem synger jeg også selv med, men dog ikke højlydt. Jeg skulle gerne kunne færdes i Ebeltoft dagen efter uden misbilligende ytringer.
Hver dag er en dag mere i mit liv. Hver dag er en gave. Hver dag håber jeg på at kunne vågne op til Edvard Griegs Peer Gynt Suite No. 1 for at få bekræftet, at jeg stadig lever.