Fortsæt til indhold

Foredrag: Syng dig sund

Bliv klogere på, hvorfor det er sundt at synge, når musiker og sundhedsforsker Lasse Skovgaard gæster Hadsten Højskole.

Kultur og byliv
gs

Fællessangen trives i disse år. Vi synger faktisk på livet løs – på tværs af køn, alder og overbevisninger. Vi synger først og fremmest, fordi vi har lyst. Og fordi vi ikke kan lade være. Men hvad siger videnskaben om det at synge?

Torsdag 16. november klokken 19 får Hadsten Højskole besøg af Lasse Skovgaard, der er musiker og sundhedsforsker.

I sit foredrag vil han gøre os klogere på, hvorfor det er sundt at synge. Han vil præsentere forskning om sangens – og fællessangens – sundhedsskabende effekter. Sangen er det primære i foredraget, og derfor skal publikum også bruge deres stemmer. Lasse Skovgaard vil præsentere nogle sange, der skal synges i fællesskab. Måske går du hjem fra foredraget sundere, end da du kom.

Arrangementet, der er lavet i samarbejde med Hadsten Storpastorat, er gratis, men kræver tilmelding. Læs mere på Hadsten Højskoles hjemmeside.