Fortsæt til indhold

Kendt journalist fortæller om rævekager og alteregoer

Hør Niels Krause-Kjærs foredrag om alt fra ’Kongekabale’ til virkeligheden.

Kultur og byliv
sra

14. november vil Niels Krause-Kjær besøge Sløjfen og fortælle om sine politiske spændingsbøger med journalisten Ulrik Torp i hovedrollen. Det skriver Favrskov Bibliotekerne i en pressemeddelelse.

Det er en beretning om trusler, om fogedforbud og injuriesager, når nogle synes, at fiktionen kommer lidt for tæt på virkeligheden. Men også om filmatiseringer, der ændrer både liv og fortælling, og om en verden mellem journalistik og politik.

Krause-Kjær vil også fortælle lidt om, hvorfor hans gennemgående hovedperson både minder om ham selv og ofte (måske derfor?) er lidt af et tilforladeligt skvat.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Ældre Sagen Hadsten. Det er muligt at købe plads til fællesspisning ved langborde ved Skafferiet i Sløjfen. Fællesspisning er fra kl. 18.00. Billetter kan købes på favrskovbib.dk.

Som optakt til foredraget med Niels Krause-Kjær kan du lørdag 11. november kl. 11.00 besøge Hadsten Bibliotek og få en præsentation af politiske spændingsbøger. Det er gratis og kræver ingen tilmelding.