Fortsæt til indhold

Evergreens fra radioens guldalder: Barbershop-musik i Ulstrup

Favorittes - en kontrabas og tre piger om én mikrofon - skaber autentisk barbershopstemning i Ulstrup.

Kultur og byliv
sra

16. november kan man opleve en koncert med barbershop-musik, når Favorites optræder på Ulstrup Bibliotek. Det skriver Favrskov Bibliotekerne i en pressemeddelelse.

Barbershop stammer fra 1800-tallets USA, hvor det var forbudt for afro-amerikanere at gå i teatret eller til koncerter. At synge i barberbutikkens kø blev derfor en kilde til underholdning, og det blev til det, vi i dag kender som barbershop-musik. Traditionelt synges barbershop af fire mænd, men denne aften tager kvinderne altså styringen.

Favorittes fortolker med talent og stor charme gamle evergreens fra radioens guldalder. De kan dem alle sammen, og det bliver både legende, romantisk og kækt.

Billetter kan købes på favrskovbib.dk.