Foredrag om Oksbøllejren
sra
Til årets første eftermiddagsmøde i Hinnerup Sognegård, tirsdag 9. januar kl. 14, kommer John V. Jensen og fortæller om Oksbøllejren 1945 -1949, der var danmarkshistoriens største flygtningelejr.
Denne flygtningelejr lå i Oksbøl vest for Varde. Efter befrielsen husede lejren op mod 36.000 tyske flygtninge, da der var flest i 1946. Foredraget fortæller historien om Oksbøllejren via lejrchef Harry Bjørnholm og hans lille stab på 27 mand.
Hvordan levede flygtningene i Oksbøl? Og hvordan var det overhovedet muligt at få så stor en lejr til at fungere? Kan vi lære noget? Disse og mange andre relevante spørgsmål vil blive besvaret i foredraget om Danmarkshistoriens største flygtningelejr.
John V. Jensen er museumsinspektør ved Varde Museerne.