Fortsæt til indhold

Kom til irsk aften i Sløjfen

Lions i Favrskov står bag arrangementet.

Kultur og byliv
sra

Lørdag 2. marts holder Lions i Favrskov irsk aften i Sløjfen i Hadsten, skriver Lions i en pressemeddelelse.

Dørene og baren åbner klokken 17.30. Skafferiet serverer en irsk egnsret med salater og kartofler, inden musikken starter klokken 19.30.

Musikken leveres af trioen Molly Malones, der består af Jimmy Schou Wistisen, Stig Nørregård og Søren Kristian Vad, alle tre bosiddende i det jyske søhøjland.

Trioen spiller overvejens irsk folkemusik blandet op med egne kompositioner, der langt hen ad vejen følger den irske sangskrivertraditioner. Du kan forvente at høre klassikere som Loch Lomond, The Wild Rover og Whiskey in the Jar. Molly Malones lægger stor vægt på vokale arrangementer og synger ofte trestemmigt. Ligeledes lægger de stor vægt på, at publikum synger med på sangene.

Der er salg af øl, whiskey, vin, irsk kaffe med mere, og overskuddet fra aftenen går ubeskåret til Lions’ humanitære arbejde.

Billetter til spisning og koncert kan købes online kalender.hadstenkulturhus.dk eller på et af Faveskov Kommunes biblioteker. Ønsker man kun at deltage i koncerten, kan man købe billet ved indgangen.