Christopher aflyser koncerter: »Det knuser mit hjerte«
To koncerter i USA er aflyst.
Musiker og sanger Christopher aflyser to planlagte koncerter.
Det skriver han i en story på sin Instagram-profil.
»Det knuser mit hjerte, at jeg bliver nødt til at dele denne nyhed med jer,« står der blandt andet.
Baggrunden for aflysningerne i de amerikanske byer Portland og Seattle skal være, at Christopher ikke føler sig i tilstrækkelig fysisk form.
»Det vil ikke være rigtigt at optræde for jer i den tilstand,« skriver han videre - og undskylder samtidig til de fans, der har købt billetter til koncerterne.
»Det har ikke været en let beslutning,« understreger Christopher.
Ifølge Christophers turné-plan er der planlagt koncerter 2., 4., 6., 7. og 8. februar. Alle i USA.
Forinden har optrådt i Kina, Brasilien, Argentina, Chile og Mexico på turneén, som er opkaldt efter hans Netflix-film ’A Beautiful Life’.