Afslørede striktrøje en død mands identitet?
Kunne en druknet fisker faktisk genkendes ud fra mønsteret på sin trøje?
Den strikkende historieformidler, Kasper Thomsen, vil med sit foredrag udfordre vores kønsforestillinger, ved at tage udgangspunkt i strik som et grænseland mellem noget maskulint og feminint.
Kasper Thomsen kaldes også ’Den vandrende strikker’ og kan findes på Instagram. Han besøger Dokk1 for at give nye perspektiver på strik og køn.
Strikning blandt både mænd og kvinder findes mange steder i Europa, og Kasper Thomsen vil give en masse spændende, sjove og måske overraskende fortællinger fra en tid, hvor ledige hænder var dovne hænder. Strikkekultur har dybe rødder der går på tværs af grænser og kulturer - også i det dansk-tyske grænseland. Det gælder både teknik og stil.
Måske kendetegnede farvevalgte og strikkemønsteret den egn, man kom fra. Kunne en druknet fisker faktisk genkendes ud fra mønsteret på sin trøje? Det og meget mere vil foredragsholderen komme ind på.
Man behøver ikke selv at være aktiv strikker for at deltager, men der vil være lys nok i salen til at man kan sidde med sit strikketøj.
Det er gratis at deltage, men der skal bookes plads i forvejen.
Foredraget er arrangeret i samarbejde med Grænseforeningen Ungdom og Grænseforeningen Aarhus.
Det er tirsdag 13. februar kl. 17.30-19.00, Lille Sal.