Fortsæt til indhold

Kroppen lyver aldrig

Kultur og byliv
sra

Ældre Sagen i Hammel inviterer til årets første foredrag. Det foregår onsdag 22. februar i Store Sal i Inside.

Foredragsholderen er skuespiller og meget mere Kjeld Høegh, som vil give et spændende, humoristisk og levende indblik i kropssprogets mange facetter, der illustreres på talrige måder.

Et bedre kendskab til, hvad kropssproget fortæller, kan lære os at opleve og forstå vore medmennesker på en ny og inspirerende måde. Kroppen fortæller meget mere om os, end vi tror. Ikke mindre end 55 procent af det samlede sproglige udtryk kommunikeres gennem kropssproget.

Alle de signaler, vi ubevidst sender til omgivelserne, har stor betydning for, hvordan vi bliver opfattet som person – og som menneske.

Arrangementet vil blive skrivetolket af Høreforeningens Tolkeformidling.