Stadsarkivar afslører: »Her er den hemmelige del af vores arbejde«

Når talen falder på Aarhus Stadsarkiv og Søren Bitsch, ser man for sit indre alenlange rækker af meterhøje reoler med masser af gamle skrifter og bøger. Sådan er det også - men bare slet ikke det meste af tiden i stadsarkivarens arbejde. Den største del er hemmelig, og den kommer vi tilbage til.

Han er fuld af fakta og gode historier, men i virkeligheden hænger han slet ikke i de gode gamle dage men bruger sin viden til at trække tråde mellem tiderne. For nutiden ser ud, som den gør, på grund af fortiden. Det gælder også for fremtiden, for den bygger også på fortiden - sammen med nutiden.

Derfor kan du møde byens stadsarkiv her, der og alle vegne ude i det virkelige liv. Senest ved en nutidig og historisk fuldmånevandring ved Ole Rømer Observatoriet, før det i en video om Paustian-bygningen gennem tiden, og man har også kunnet vandre med ham i Kongelunden for at forstå, hvordan den og stadionprojektet bliver i fremtiden.

Skandinaviens flotteste

»Det bliver det flotteste stadion i Skandinavien. Man er ikke bare gået efter at få mest muligt idrætsanlæg for pengene, det er også et stykke arkitektur,« mener Søren Bitsch.

»Jeg ser rigtig meget frem til det. Nogle synes, det skulle ligge et andet sted, for det ville have løst en masse trafikproblemer. Men det er en flot Aarhus-løsning, at det ligger som en del af byen og inde i skoven, hvor der bliver atmosfære og byliv,« fortsætter Søren Bitsch.

Han var med i det faglige bedømmelsesarbejde i forbindelse med Kongelunden og stadion og påpeger, at beliggenheden gør det oplagt at kombinere det med at være i byen og skoven. Det betyder, at mange flere vil komme forbi og flere vil bruge stedet, der også bliver et atletikstadion og sportens hus.

Et kig i krystalkuglen

Stadsarkivaren har et andet bud på, hvordan byen vil forme sig i fremtiden:

»Jeg tror, at Lighthouse bliver det første byggeri fra vores tid, der bliver indstillet til fredning. Det er tidstypisk, vellykket og en fin afslutning på Aarhus Ø. Vi er i en tid, hvor vi mange steder bygger by i gamle industrihavne. Folkene bag kan dog godt tage det helt roligt. De får lov til at bygge det færdigt, før det når til en fredning,« siger den lune arkivar med et skarpt blik på byen.

Han er klar over, at man sætter sig selv i spil, når man siger noget om fremtiden, for ikke alle er enige i, hvordan den skal være.

»Når jeg er ude og fortælle, kommer vi altid til at tale om byudvikling og dermed højhuse. Det fylder meget. Folk synes, at Aarhus er under meget stor forandring. Det er både rigtigt og forkert,« siger Søren Bitsch, der har overblik over andre perioder, hvor byen forandrede sig mindst lige så meget og måske endnu mere.

Bispetorv bliver det næste

Stadsarkivaren ser Bispetov som det næste udviklingsområde. Der vil Aarhus Kommune sammne med Moesgaard Museum trække historien ind i byrummet og forsøge at gøre vikingerne nærværende igen.

»Det er sjovt at tænke på, at Bispetorv var et tæt bebygget bykvarter. Der var en række huse og biskoppen boede der i en embedsbolig, som var en gård med dyr og en stald. Det så fuldstændig anderledes ud end i dag, indtil gården forsvandt i 1880’erne,« fortæller Søren Bitsch.

Biskoppens bolig blev fjernet, men rækken af huse blev, og i den lå byens mest berømte café: Café Rozzi. Den var drevet og ejet af en familie med rødder i Schweiz. Og den var byens mest populære sted for skuespillere, de rige købmænd og fine gæster fra Hotel Royal.

»Der går historier om, at skuespillerne nogle gange løb fra regningen, når de blev hentet, fordi de havde glemt, at de skulle over på teateret og stå på scenen lige med det samme,« ler Søren Bitsch.

Den hemmelige del

Det meste af hans arbejdstid går dog ikke med de sjove historier fra svundne tider, men med at arkivere vores historie digitalt.

»Aarhus Wiki har 7000 artikler og vokser med 500-1000 om året. Der er 60.000-65.000 sidevisninger om måneden i Wiki og arkivet. Vi digitaliserer byrådsreferater, vejvisere, mange billeder og folketællinger. Der er mere end en million dokumenter,« forklarer stadsarkivaren.

Det viser sig, at den største opgave af dem alle er, at indsamle alle kommunens sager på borgere. Det er stadsarkivet, der kan give folk indsigt i deres egne sager.

»Det er den hemmelige del af vores arbejde, og den er stor. Vi er jo landets næststørste kommune, så der er mange mange sager. De skal altid kunne søges frem for eksempel hvis den enkelte borger vil vide, hvad der står om vedkommende og om sagen,« siger Søren Bitsch, der heldigvis ikke er alene om det.

På Aarhus Stadsarkiv er der syv fastansatte, en håndfuld medarbejdere på fondsbevillinger og projektpenge og så er der en håndfuld tilknyttet, der er i en form for afklaring eller særlige stillinger. De arbejder f.eks med at scanner dokumenter.

De mest læste artikler

Sidst men ikke mindst står han og kollegerne på arkivet bag Aarhus Onsdags mest læste artikelserie om byens historie. Janne Marie Barslev og Mia Gulvad Jørgensen har ofte samlet teksterne.

»Mit ugentlige højdepunkt er søndag eftermiddag, hvor vi ligger mellem nummer et og tre i de mest læste artikler både i Aarhus Onsdag-universet og i JP Aarhus, der også deler dem. Jeg oplever, at der er en stor interesse uge efter uge,« siger Søren Bitsch med et meget stort smil.

Samarbejdet mellem Aarhus Onsdag og Aarhus Stadsarkiv begyndte ved årsskiftet 2022-23 og har altså et års jubilæum.

Stadsarkivaren løfter sløret for, at efter den nuværende serie om punkperioden, kommer der en om bymidten, noget om Lisbjerg og sikkert også en serie om byens sportsatleter, der har vunder OL-præmier engang, fordi det jo bliver aktuelt igen til sommer i Paris.

For sådan binder fortiden sammen med nutiden, og det er der, vi kan bruge historien til noget.

»Vi kan bruge historien på et personligt filosofisk plan, for den lærer os noget om livet. Men historien giver også et perspektiv på det, vi gerne vil skabe,« siger eksperten i byens mange tider.

»Som historiker er man opmærksom på tingenes forandring i lige så høj grad, som at man holder øje med det historiske og fastholder det. Forandring er et vilkår. Den er vigtig,« siger manden med det forkromede overblik.