Fortsæt til indhold

Bliv klogere: Kan danskerne påvirkes af EU-kampagner, eller står vi fast på vores holdninger?

Har du lyst til at tage på en rejse gennem Europas politiske landskab? Så læs mere her.

Kultur og byliv
sra

Du kan tage med Favrskov Bibliotekerne på en rejse gennem Europas politiske landskab torsdag 2. maj, når professor Derek Beach gæster Hinnerup Bibliotek & Kulturhus til en samtalesalon. Det skriver Favrskov Bibliotekerne i en pressemeddelelse.

På aftenen vil professor Derek Beach fra Aarhus Universitet belyse de seneste års udvikling i EU og give os et overblik over de vigtigste begivenheder og tendenser i nutidens Europa. Desuden vil han fortælle om hans undersøgelse af, hvorvidt danskerne kan påvirkes af EU-kampagner, eller om vi står fast på vores grundlæggende holdninger.

Efter Derek Beach’ oplæg er der samtale om tilhørernes egne personlige forhold til EU med spørgsmål som »Hvad er vores største håb og bekymringer for EU’s fremtid?«

Denne samtale er ikke kun en mulighed for at forstå Europas politiske dynamikker, men det er også en mulighed for at udforske egne og andres holdninger, værdier og drømme i en europæisk kontekst.

Læs mere og bestil gratis billetter på favrskovbib.dk.