Kan du klare dig selv i tre døgn?
På kursus kan man blandt andet lære, hvordan man kan tage vare på dig selv og sin familie i en krisesituation.
Sct. Georgs Gilderne i Favrskov arrangerer sammen med Beredskabdsstyrelsen et kort kursus med fokus på, hvordan vi kan være forberedte på en eventuel krisesituation, skriver Sct. Georgs Gilderne i en pressemeddelelse.
Når større dele af samfundet rammes, tager redningsberedskabet sig først og fremmest af vores kritiske samfundsfunktioner, så for eksempel sygehuse og plejehjem kan fungere. Imens skal du og din familie kunne klare sig selv i jeres bolig. Tænk også på naboen – og hvad der sker i dit område.
Hvis du kan undgå at belaste beredskabet, er du med til at sikre, at redningsberedskabets ressourcer bliver brugt, hvor der er mest brug for akut hjælp.
På kurset lærer du blandt andet, hvordan du kan tage vare på dig selv og familien, hvad du kan forberede, og hvordan du udarbejder en tjekliste.
Kurset bliver holdt torsdag 23. maj i Sløjfen i Hadsten. Det er gratis, men der er begrænsede pladser, og det er derfor nødvendigt med tilmelding. Skriv til sca@mail.dk senest 20. maj og angiv antal deltagere i mailen.