Fortsæt til indhold

Kæmpe blæksprutte invaderede Maltfabrikken

Udstillingen er en del af Danmarks Internationale Gadeteaterfestival

Kultur og byliv

Onsdag mødte der besøgende på kulturhuset Maltfabrikken i Ebeltoft et sjældent syn.

Kæmpe blækspruttearme væltede ud ad vinduer og ned langs de gamle fabriksmure til fryd for for både stor og små, der kom forbi.

Der var naturligvis ikke tale om en ægte blæksprutte, men en udstilling kaldet Octopus Attack.

Den er en del Danmarks Internationale Gadeteaterfestival, som denne sommer besøger 34 danske byer med forestillinger og performances, der alle behandler FN’s 17 verdensmål kunstnerisk i en blanding af kunst og aktivisme. Som en del af projektet bliver verdensmålene belyst med gadeteater ved gavle i hele landet.

Kæmpeblækspruttens indtagelse af Maltfabrikken er tænkt som en påmindelse om den kritiske situation i havet. Det er kunstnerduoen Filthy Luker og Pedro Estrellas, der står bag installationen, som kun var i Ebeltoft en enkelt dag, inden den måtte videre på turneen.