Syng dig sund: Sådan påvirker korsang din krop

I uge 43 finder Favrskov Korfestival sted. Her går erfarne og uerfarne sangere på scenen sammen som et kæmpe kor, der tæller 200 personer.

Deltagerne får mere med sig hjem end ”bare” en hyggelig oplevelse. Korsang er nemlig uhyre gavnligt for både krop og sind, forklarer Lasse Skovgaard.

Han har en PhD i sundhedsvidenskab og arbejder til daglig som forskningschef. Derudover er han uddannet musikpædagog, organist og sanger og har blandt andet arbejdet som korleder, akkompagnatør, organist og musiklærer. Han arbejder især med koblingen mellem sang/musik og sundhed.

»Når vi mødes og synger, så er det den aktivitet, hvor der sker flest positive ting med vores krop og sind, mens vi udfører den,« siger Lasse Skovgaard.

»Når vi synger, får vi aktiveret alle dele af krop og sind. For det at synge er på samme tid en fysisk aktivitet, en hjernemæssig aktivitet, en følelsesmæssig aktivitet og i høj, høj grad en social aktivitet,« fortsætter han.

Fysisk

Rent fysisk sker der især noget med vejrtrækningen, når vi synger. Vejrtrækningen bliver dybere.

»Vi fylder og tømmer lungerne mere, end vi plejer, fordi vi skal synge hele fraser. Det har en masse positive sideeffekter: Blandt andet er det beroligende for hjerterytmen. Blodet bliver iltet bedre. Det har en beroligende effekt på sindet. Det er godt for det psykiske velbefindende,« siger Lasse Skovgaard, og uddyber, at det er sjældent, at vi trækker vejret på den dybe måde, som når vi synger:

»I virkeligheden burde vi kun trække vejret seks gange i minuttet, men i gennemsnit gør vi det 14 gange. Det bliver altså mere overfladisk, og så går vi glip af de positive sidegevinster.«

En anden fysisk gevinst ved sang er, at vi bruger vores krop i en grad som svarer til »let til moderat motion,« forklarer Lasse Skovgaard:

»På den måde er der dokumentation for, at sang styrker vores immunforsvar.«

I forhold til vores humør sker der også noget med os, når vi synger.

»Sang booster vores endorfiner og vores neurokemiske system. Det påvirker vores sindstilstand og vores overskud positivt,« siger forskningschefen.

Kognitivt

Når det gælder det kognitive, så er sang vældig effektiv hjernetræning.

»Det er det, fordi hjernen opererer på flere planer, når vi synger. Der er en tekst, en melodi og en rytme man skal følge,« siger Lasse Skovgaard.

Særligt når vi lærer en ny sang eller korsats bliver hjernen trænet.

»Man koncentrerer sig om rytmen, pauserne, tonerne, teksten. Og hvis der så ovenikøbet synges flerstemmigt, så bliver den kognitive træningseffekt endnu større, fordi man nu skal forsøge at abstrahere fra de andre stemmer og samtidig passe ind.«

Socialt

På et socialt plan skaber korsang en stor følelse af fællesskab.

»Det at synge sammen er en af de aktiviteter, hvor vi er allermest synkrone. Vi følges jo ad i ord, i toner, i vejrtrækning og pauser. Vi følges ad på utroligt mange planer, og vores hjerne opfatter det i vid udstrækning, som om vi virkelig har et fællesskab. Så fællessang styrker samhørigheden,« siger Lasse Skovgaard, som nævner, hvordan sang netop har styrket samhørigheden og fællesskabsfølelsen i eksempelvis Ukraine under krigen og under besættelsen af Danmark, ja, sågar under corona-epidemien.

Lasse Skovgaard runder derfor af med at kalde fællessang for en »positiv cocktail.«

»Og fællessangens positive effekter er ikke påvirket af, om kan lide at synge eller er god til det. Så der er ingen grund til at lade være.«