Fortsæt til indhold

International dans springer ud af Aarhus og giver gejst til kvinder i overset kamp

Danseinstruktøren er ikke længere ung og blev skadet. Det fik hende til at arbejde med kroppen og glæde i den oversete overgangsalder.

Kultur og byliv
Tahmasbi

Den islandske koreograf og danser Lovísa Ósk Gunnarsdóttirs har under et besøg i på Bora Bora i Aarhus skabt ”When the Bleeding Stops”. I den mødes danske og islandske kvinder på scenen, hvor de fejrer livet og kroppen.

Stykket er udviklet under et ophold på Bora Bora Residency Centre og kan opleves på Bora Bora 12. til 14. november.

Aarhusianske kvinder, der ikke er dansere, har filmet sig selv, og deres videoer vises på scenen under forestillingen. Foto: Tale Hendnes

Koreografen er en aldrende danser, der fik en alvorlig skade for fem år siden. Hun har derefter arbejdet med den oversete livsfase: overgangsalderen.

Det startede med et dagligt danseritual i dagligstuen, som hun opfordrede andre til at prøve for at finde glæden, kroppen og kampgejsten til at komme videre. Det blev til grundstenen i hendes danseforestilling.

Aarhusianske kvinder, der ikke er dansere, har filmet sig selv, og deres videoer vises på scenen under forestillingen.

»Forestillingen skaber en dyb forbindelse mellem publikum og deltagerne, så vi griner og græder sammen,« siger Lotte Kofod Ludvigsen, teaterchef.

Værket blev nomineret som Årets mest innovative forestilling ved The Icelandic Theatre Awards, og i 2023 blev Lovísas forestilling udvalgt som én af de tyve bedste nye forestillinger af det europæiske netværk af dansescener, Aerowaves.