Fortsæt til indhold

En forladt og underjordisk søjlehal ved Ole Rømer Observatoriet gemmer på et lysværk

Kosmiske stråler fra fjerne galakser giver et gammelt underjordisk vandreservoir lyd og lys.

Kultur og byliv
Tahmasbi

Myriader hedder det værk, der lyser en 1662 kvadratmeter mørk og underjordisk søjlehal op.

Fra metalrør, der hænger fra loftet kommer der en tung, klikkende lyd, der forstærkes af af rummets mere end 40 sekunder lange efterklang. Det giver et lavfrekvent dronelignende lydbillede, som følges af lysglimt. De minder om en slags stroboskoplignende blitz, der kortvarigt lyser den underjordiske søjlehal op.

Man finder 'Myriader' nede i det vandreservoir, der ligger under jorden tæt på Ole Rømer Observatoriet. Pressefoto

Billedkunstneren Christian Skjødt Hasselstrøm står bag værket. Det har han lavet i samarbejde med forskere fra Niels Bohr Instituttet. De har udviklet en detektor, der kan opfange kosmisk stråling fra rummet og forstærke energien i lyd og lys. Det er de såkaldte myon-partikler, en slags højenergipartikler, der blandt andet har deres oprindelse i fjerne galakser.

Detektorerne opfanger det, der bliver kaldt den sekundære kosmiske stråling og består af små partikler, kaldet myoner. De rammer hele tiden rammer jorden, så et menneskehoved bliver ramt af en til to partikler pr. sekund.

»Man taler populært sagt om den kosmiske regn. Vi kan dog hverken se, høre eller smage på den. Vi har ikke adgang til den verden, men via teknologi får vi det her under jorden,« siger kunstneren i en pressemeddelelse fra Kulbroen.

Det er kulturinstitutionen Kulbroen, der arrangerer Myriader.

Udstillingen er blevet forlænget på grund af stor interesse, så den kan opleves til og med 17. november.