Brandmanden, der endte på museum: »Jeg får ofte at vide, at jeg har en krøllet hjerne«

Når Michael Haugan tænker tilbage på sin barndom på Nørrebro i København, husker han, hvordan han ofte sad i vinduet og holdt øje med brandbilerne ovre på den anden side af søerne. Og at han legede, at han underviste i noget med naturen og i at køre bil. Og så havde han det med at sætte sit legetøj op som små udstillinger, der kunne vises frem.

»Og hvad laver jeg så i dag?« griner han.

21. april var det 60 år siden, Michael kom til verden. I løbet af de seks årtier har han kørt meget i bil, været brandmand i 24 år, undervist i blandt andet beredskab, og arbejder nu i Den Gamle By i Aarhus.

Som ung var han både omkring flyvevåbnet i Aalborg, hvor han mødte sin kone Henriette. De flyttede sammen til Randers, hvor Michael fortsatte i telegraftropperne.

Senere flyttede parret til Sjælland, hvor Michael startede et rengøringsfirma op fra bunden sammen med to kammerater, inden turen gik hjem til Jylland, nærmere bestemt Ry, hvor familien har fundet sig godt til rette og hvor deres nu voksne datter Maria er vokset op.

Ikke længe efter at være landet i Ry, blev Michael spurgt, om det ikke var noget for ham at blive brandmand. Han vidste med det samme, at det skulle han. Så han tog uddannelsen, og i 24 år arbejdede han som brandmand i byen ved siden af sit faste arbejde som lastbilchauffør hos UPS. Michael sad også på Falcks brandvagtcentral i flere år, men da den flyttede til Aalborg, blev det tid til at prøve noget nyt.

Heldigt nok søgte Den Gamle By en ny rengøringsleder, og med et cv, hvor rengøring også fyldte en del, slog Michael til. Men til ansættelsessamtalen sagde servicechefen: »Du skal noget helt andet.« Og så kom Michael i serviceafdelingen.

»Der syntes servicechefen, at jeg hørte til. Og dét gør jeg! Nu har jeg været der i seks år, og det er så fedt at komme på arbejde hver dag. Den Gamle By er som én stor levende organisme. Den ændrer sig hele tiden, og hvert et hjørne af museet lever. Jeg elsker at gå og tale med gæsterne, og så er der bare en helt særlig ånd her. Jeg tror, man skal være en lidt sjov støbning for at arbejde på et museum. Man skal ville det, man skal tage det ind under huden, og man skal have lyst til at formidle om sit arbejde til gæsterne.«

Hjemme i Ry er Michael kendt for at være manden, der har gang i massevis af projekter, som det ofte er ham selv, der finder på. For få år siden fik han for eksempel arrangeret at lave en 14 meter lang og 4 meter høj julekalender midt på torvet sammen med 50 børn. Den kom byen i Børnenes Rekordbog med.

Det er også herfra Michael passer sine egne firmaer: et, hvor han rådgiver om beredskab og værdiredning, og et, hvor han sælger værktøj og arbejdstøj. Han planlægger også »herreture« i naturen med sejlads, konkurrencer og shelterovernatning, og finder tid til sit frivillige arbejde med at sejle og vedligeholde museumsskibet Gl. Turisten i Ry, og så giver han gerne en hånd med, når der sker noget hos »naboen« –spillestedet og kulturhuset Gnisten.

I sin fritid tager han gerne svigersønnen med på sheltertur, sejler, snupper en tur med sin mountainbike eller brygger øl.

»Det er egentlig utroligt, at jeg har gang i så mange ting,« siger Michael lettere forundret efter at have fortalt om alle sine aktiviteter.

»Men jeg har også ofte fået at vide, at jeg har en krøllet hjerne. Det er heldigt, at både min hustru og min datter er gode til at sige ’nu stopper du. Nu er der for meget’. Det er sgu godt nok, så er der nogen, der holder mig lidt tilbage,« griner Michael.