Det gemmer den sorte 'bule' i Musikhusparken: Den er enestående, storslået, magisk, ubegribelig, andægtig og giver kuldegysninger
En gruppe erhvervsfolk, der arbejder med alt fra fodbold til toiletter, har fået et smugkig ind i The Dome og siger alle, at den er mageløs, og at aarhusianerne roligt kan glæde sig.
I begyndelsen af maj fik en gruppe erhvervsledere mulighed for at besøge den underjordiske udvielses af Aros, som gemmer sig indeni den sorte ’bule’, der er i Musikhusparken. Der er tale om The Dome a Skyspace by James Turrell, der er et kuppelformet rum med et hul i toppen, hvor igennem man kan se himlen.
Mens resten af Aarhus venter på The Domes forsinkede åbning i 2026, har vi spurgt en håndfuld af deltagerne, hvad de oplevede, og hvad de synes.
De er fuldstændig enige om, at besøget har gjort et overraskende stort indtryk, at den bliver en attraktion i særklasse, og at aarhusianerne kan glæde sig til, at den åbner.
Flere af dem kom til at tænke på Pantheon i Rom, der er et 1900 år gammelt tempel med en imponerende kuppel.
Kunstneren bag er James Turrell, der er verdenskendt for sine særlige bygninger med imponerende lysindfald. En fortid som pilot har inspireret ham til at bringe synet af det uendelige rum ned på jorden til os andre. Ud over en dome med hul i toppen kræver det en kompliceret lyssætning, og den er endnu ikke på plads i The Dome a Skyspace i Aarhus.
I stedet blev stemningen ved erhvervsledernes besøg sat i kraft af en cellist, der sad i The Dome og spillede for dem.
Enestående
»Jeg havde egentlig ikke store forventninger, da jeg gik ind i rummet, men blev virkelig overrasket over den storhed, der var, selv om det var råt og ufærdigt,« siger Lars Fournais, der er bestyrelsesformand for AGF.
»Det var virkelig overvældende, og det bliver en stor attraktion. Det rum er helt enestående allerede uden den planlagte lyssætning,« fortsætter han.
Selv om de var omkring 90 personer i rummet, følte han ikke, at de andre fyldte noget, for ens blik går uvilkårligt opad mod kuplen og hullet i den.
Lars Fournais har kun en gang tidligere haft lidt samme fornemmelse, og det var i Peterskirken i Rom, selv om den er meget anderledes, fordi den er fuld af udsmykninger.
Ubegribelig
Dan Boyter, der er tidligere direktør og nu bestyrelsesmedlem hos Pressalit A/S, fik en uvirkelig magisk oplevelse i The Dome.
»Der faldt ro over mig, for man kan næsten ikke begribe, hvad man går ind i. Det er et stort rum med et uendeligt perspektiv. Et rum hvor man kan tænke mange tanker og få ideer,« siger Dan Boyter.
»Der var ikke skyfrit, men man kunne se himlen flytte sig. Det var som at se gennem en magisk kikkert, og det vil være forskelligt efter tiden på døgnet og årstiden. Når der er snevejr, kan man måske mærke fnug falde på huden,« fortsætter han.
Igen falder talen på den kuppelformede Peterskirken i Rom, men bortset fra formen er forskellen på den og domen alligevel stor. The Dome står skarpt i al sin nøgne enkelhed.
»Domen er meget mere rå. Den er helt enkel og simpel, men meget mere storslået. Magisk og storslået,« siger Dan Boyter.
Meditativ
Arkitekten Anders Strange, der er stiftende partner i Aart Architects, var på forhånd Turrell-fan.
Som ung såkaldt tegnedreng var han i efteråret 1997 med til at tegne på Aros-facaderne og synes, at museet og regnbuen er blevet helt unik for Aarhus.
»The Dome bliver noget andet og mere end The Rainbow. I domen kan man filosofere over livet og meditere. Man ser uvilkårligt op mod kuplen. Man bliver motiveret til at se væk fra folk, op i himlen og ind i sig selv,« siger Anders Strange.
Han påpeger, at domen inden åbningen vil få en scenografi med forskellige farvespil. Men selv om han oplevede en ufærdig variant, virkede den rigtig godt, og det vil bare blive bedre, når James Turrell får lyssætningen på plads.
»Du kan kun opleve noget, der minder om i Rom. Jeg har været i Pantheon tidligt om morgenen, hvor der er en særlig stemning. Det er en multikulturel oplevelse at være der. Det gamle græske tempel, der i dag fungerer som kirke, har kun et lillebitte hul i toppen. Derfra kommer rummets eneste lys,« forklarer arkitekten.
Han glæder sig til, at en masse andre oplever det samme og er sikker på, at domen bliver en stor seværdighed.
Andægtig kuldegysning
Rådmanden for Teknik og Miljø, Nicolaj Bang, var også med, og han får en kuldegysning ved tanken om oplevelsen.
»Vi gik gennem den lange gang med en slags lys, der betød at man ikke kunne se, hvor rummet stoppede. Inde i domen var der et enkelt blåligt lys, der opløste det stoflige og giver helt særlige dimensioner i det kæmpe rum. Formen og lyset er i fokus,« forklarer han sin oplevelse.
»Der var helt stille bortset fra lyden af cello-musik. Det var andægtigt, og der var en uendelig ro i rummet,« fortsætter rådmanden.
Det er helt sikkert ikke sidste gang, at Nicolaj Bang går en tur i The Dome. Den oplevelse kalder på mere.
Også han kommer til at tænke på Pantheon i Rom, hvis han skal relatere til noget, vi kender. Dog med den store forskel, at templet har et firkantet mønster i loftet , mens domen er helt glat.
»Domen er helt enkel og blank. Jeg sad ved siden af entreprenøren, der sagde, at det kræver en særlig teknik at gøre en kuppel så stram og enkel,« forklarer rådmanden.
Større for hver gang
En af de personer, der har oplevet domen flest gange og på tætteste hold, er rådmanden for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad.
Han har fulgt byggeriet siden 2018 og har besøgt det en række gange. Det har ikke givet ham mindre appetit på flere besøg - tværtimod.
»Hver gang jeg går ind i The Dome, får jeg en kæmpe wauw-oplevelse, og den bliver større og større for hver gang, jeg går ind i det rum. Det bliver bare bedre og bedre. Jeg har haft store forventninger gennem årene, og alligevel bliver jeg positivt overrasket hver gang,« siger kulturrådmanden.
The Dome a Skyspace hedder i Aros’ univers The Next Level, og Rabih Azad-Ahmad mener, at man sagtens kan tage kunstmuseet på ordet.
»Jeg er helt sikker på, at The Dome tager Aros og Aarhus til et nyt niveau. Den vil tiltrække opmærksomhed til byen fra udlandet, og jeg glæder mig meget til at dele stedet med aarhusianerne,« siger han.