Chris Anker Sørensen hyldet: »Nu kan vi smile til ham, hver gang vi går forbi«
Kunstnerisk hyldest til afdød cykelrytter, da væg-maleri i tunnel blev afsløret. Det er første projekt fra en fem personer stor arbejdsgruppe. Gruppen har mere i støbeskeen.
»Chris Anker gjorde nærmest Hammel verdensberømt med sine brede smil, sin fantastiske smittende humor og en sjældent set varm, oprigtig personlighed.«
Sådan lød det blandt andet fra Lise Reese, da et stort vægmaleri af den afdøde professionelle cykelrytter Chris Anker Sørensen blev afsløret i Sika-passagen i Hammel.
Lise Reese er formand for Hammel Handel og Erhverv og samtidig med i en fem personer stor gruppe, som har sat sig for at gøre Hammel til en flottere by at bo i.
Forskønnelsen af Sika-passagen er første resultat af gruppens arbejde.
»Jeg synes, at hele Sika-passagen er blevet mega flot. Og jeg kan høre folk reagere med: ’Wauw,’ ’neeej,’ og ’ihh, hvor er det godt – lad os få noget mere af det.’ Og det er jo bare skønt, at det bliver modtaget på den måde,« siger Lise Reese.
Solen bagede ned over de cirka 150 mennesker, som stod klar, da kunstværket blev afsløret ved handelsstandsforeningens høstfest.
Ved ferniseringen blev der serveret snøfler og lidt at drikke.
»Snøfler var jo lidt en af Chris’ efter-trænings-livretter. Så det serverede vi i respekt,« siger Lise Reese.
Optisk illusion
Kunstner Henrik Johnsson har arbejdet til klokken 21 i dagene op til ferniseringen for at nå at blive færdig – det lykkedes.
»Vi har haft blind tillid til, at Henrik kunne føre idéen ud i livet,« fortsætter Lise Reese og forklarer, at Chris Anker Sørensen fylder meget i det samlede maleri, som dog også indeholder andre kendetegn fra Hammel-området, men der er en årsag til cykelrytterens store størrelse.
Der er nemlig tale om en optisk illusion.
»Så når man står skråt uden for Sika-passagen og tager en selfie, så står Chris Anker bagved i rigtig størrelse. Det er meget gennemtænkt,« siger Lise Reese, som glæder sig over, at den elskede Hammel-personlighed nu er foreviget:
»Selvfølgelig er der et savn til Chris, men jeg tror også, at man vil få et smil på læben, når man stopper op og ser ham. De gode fortællinger om ham lever jo videre, og nu lever han også videre visuelt. Nu kan vi smile til ham, hver gang vi går forbi.«